Den er lille, den er kold, og den er ufatteligt langt væk. Men Pluto, solsystemets yderste planet, er stadig stor nok til at give astronomer verden over vanskeligheder. For i takt med at teleskoperne bliver bedre og bedre, bliver der opdaget flere og flere himmellegemer, som objektivt set er mindst lige så meget planet som Pluto. For at få orden på sagerne har mange astronomer derfor igennem længere tid prøvet at få Pluto degraderet fra sin status som planet, men har mødt stor folkelig modstand. Mange synes rigtig godt om den lille spøjse planet. For at løse problemet en gang for alle udpegede International Astronomical Union derfor for to år siden en gruppe eksperter til at formulere en definition på en planet. Efter lange overvejelser er gruppen nu kommet frem til en formular. Ifølge deres foreslåede definition skal et himmellegeme opfylde to kriterier for at være en planet. Den skal kredse om en stjerne og have en tilstrækkelig stor masse til at antage en kugleform. Dvil redde Pluto, men vil også med et slag udvide antallet af planeter til 12. Ud over Pluto kvalificerer dens måne Charon, en asteroide ved navn Ceres og UB313, som blev opdaget sidste år, sig også til planetstatus ifølge den nye definition. Hertil kommer, at listen over planeter givetvis vil vokse yderligere i de kommende år, i takt med at man opdager nye himmellegemer, der opfylder kriterierne. Netop derfor er den foreslåede definition en rigtig dårlig ide. De otte planeter, som solsystemet bestod af, indtil Pluto blev opdaget i 1930, har gennem århundreder været et kulturelt og dannelsesmæssigt udgangspunkt. En remse, alle kunne lære og fra dette faste holdepunkt få appetit på at udforske verdensrummet yderligere. Og at forplumre dette hævdvundne system, der har navngivet guder og lokaliteter med en endeløs og konstant voksende række af fjerne og ligegyldige himmellegemer, bare for at redde Pluto er at lade nostalgien gå for vidt. Rådhuspladsen holder lige så meget af Pluto som andre, men håber alligevel, at den nye definition bliver afvist, når der skal stemmes om den på det store astronommøde i Prag på onsdag.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
