To omstridte magthavere – omstridte for deres magtanvendelse, selvfølelse og opsætsighed – er historisk forsonlige. Hvem ville have troet, at netop Tyrkiets småislamistiske regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, og lederen af det terrorstemplede PKK, Abdullah Öcalan, ville forsone sig? Erdogan er leder af en regional stormagt, som i årtier har insisteret på, at Tyrkiet (kun) udgjorde én stat, ét folk, ét sprog – og som i tre årtier skruppelløst har indespærret politikere og aktivister med kurdisk baggrund, hvis de insisterede på at bruge deres modersmål i strid med den officielle lovbestemte ’tyrkiskhed’.

Søvndal om PKK-melding: Håber på en varig løsning Öcalan har i tre årtier anført et ikke mindre skruppelløst væbnet kurdisk oprør, som har kostet 40.000 liv. Han blev kidnappet af tyrkiske agenter i Kenya i 1999 og kunne have fristet resten af sit liv i et kummerligt øfængsel vest for Istanbul. Før truede Tyrkiet håbløst med at smadre oprøret. Öcalan truede udsigtsløst med selvmordsattentater. Nu siger de, at de vil have fred!