Det er på mange måder forståeligt, at mange mennesker anser islam som et problem. I årtier har islamisk terror hærget – så sent som i går kostede islamiske ekstremisters angreb på en moské i Egypten mindst 235 mennesker livet.
Tørklæder og tildækning af kvinder er blevet et almindeligt syn i Europa, og samtidig har Muhammedkrisen lagt en ubehagelig dæmper på ytringsfriheden.
Men faktisk skal roden til krisen i den muslimske verden ikke findes i hverken Koranen eller islam som sådan. Det er den måde, religionen i nyere tid er blevet fortolket ekstremt restriktivt og konservativt på, der er den sande udfordring.
At islam engang var en langt mere åben og tolerant religion, er den udstilling af menneskefiguren i islamisk kunst, der åbnede i går på Davids Samling i København, en kærkommen påmindelse om.
Udstillingen viser et overflødighedshorn af malerier af profeten Muhammed, mennesker, der har sex, og robotter, der serverer vin.
Motiver, der er strengt forbudte – haram – efter moderne konservative islamiske standarder, men som fandtes og trivedes i tidligere islamiske tider.
Modsat hvad mange nok tror, findes der nemlig slet ikke noget forbud mod at tegne mennesker i Koranen. Det er en senere fortolkning.
Åbningen af udstillingen på Davids Samling falder sammen med et opsigtsvækkende interview med Saudi-Arabiens kronprins Mohammed Bin Salman. I interviewet, der blev trykt i New York Times, går kronprinsen til direkte angreb på den nyere, mere fundamentalistiske version af islam, som Saudi-Arabien har udbredt i årtier.
Mohammed Bin Salman fremhæver, at kvinder på profetens tid blandede sig frit med mænd, og at der dengang var plads til musikteatre og kvindelige dommere.
Faktisk er den ekstremt lukkede stil af meget nyere dato – så sent som i 1950’erne gik kvinder i Saudi-Arabien frit rundt uden tørklæde og i korte nederdele.
Det er den åbenhed og nysgerrighed over for omverdenen, som den islamiske verden skal genfinde.
mr
fortsæt med at læse
Stop dæmoniseringen af Islam - kristendommen er lige så voldelig
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.