Det siger meget om nationens tilstand, at professor i psykologi Svend Brinkmann kan blive kåret til årets meningsdanner af Politikens eksterne dommerpanel. Ud over hans egne indlysende kvaliteter som formidler skyldes det nemlig i sagens natur, at der i befolkningen, i os, er en dyb klangbund for hans budskaber, anbefalinger og ja, lad os bare sige diagnoser, selv om Brinkmann ikke selv bryder sig om diagnosesamfundet.

Når ’Gå glip’ er blevet en af årets mest solgte bøger, selv om den er nummer tre i rækken af folkelige, brinkmannistiske epistler med nogenlunde enslydende budskab, skyldes det, at forfatteren, der så ubesværet jonglerer med psykologi og filosofi, siger noget, vi har brug for at høre. Og hvis man skal koge netop det ned til en maggiterning, så er det, at det er helt o.k. at passe på sig selv, og særligt på det arbejdsmarked, hvor der er så mange, der gerne ser, man ’udvikler’ sig.