Medierne skal huske den gode presseskik i dækningen af ubådssagen.
Foto: Jens Dresling

Medierne skal huske den gode presseskik i dækningen af ubådssagen.

Leder

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Pressen må ikke kaste etik over bord i ubådssagen

I den kommende tid sættes medierne på en vanskelig prøve, når de skal dække ubådssagen.

Leder

Torsdag fik offentligheden et forvarsel om, hvad der venter af grufulde beskrivelser af, hvordan den svenske journalist Kim Wall mistede livet, blev parteret og smidt i Øresunds dyb fra ubåden ’Nautilus’.

Politiet vil under de kommende måneders retsmøder fremlægge et væld af detaljerede oplysninger om Kim Walls lig for at bevise, at ubådskaptajnen ikke alene parterede hendes lig, men også slog hende ihjel, hvilket han benægter.

Sagen er både ekstrem og ekstraordinær. I sin brutalitet. I sin bestialitet. I sin afstumpethed. Meget er på spil. Også for pressen. Det er ikke nogen nem sag at dække.

Pressens opgave er at balancere offentlighedens legitime interesse i sagen med hensynet til offeret og de pårørende. For selv om anklagemyndigheden fremlægger ekstremt detaljerede oplysninger om Kim Walls lig, skal vi ikke per automatik viderebringe dem.

Politiken er – som andre medier – redigeret efter reglerne for god presseskik. Heraf fremgår, at ofre for forbrydelser og deres pårørende skal »vises det størst mulige hensyn«. Derfor vil vi undlade at viderebringe nogle af sagens mest detaljerede og makabre oplysninger.

Mange har bemærket, at denne avis – som nok den eneste i verden – ikke navngiver ubådsejeren. Hvorfor ikke? Fordi vi – ligeledes efter de presseetiske regler – kun navngiver personer, der har tilstået en forbrydelse eller er idømt minimum 4 års straf, medmindre de bærer gyldne kæder.

Mange har bemærket, at denne avis – som nok den eneste i verden – ikke navngiver ubådsejeren

Vi er på det rene med, at det kan virke tomt og virkelighedsfjernt ikke at nævne kaptajnens navn, når hele verden taler om det. Vi siger ikke, at andre medier gør fejl. Men som den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup påpegede, er diskussionen om, hvor grænsen går, med til at bestemme, hvorfor den går.

Principperne for god presseskik skal stå deres prøve i ekstreme og ekstraordinære sager. Både når det handler om beskyttelse af ofre, pårørende og tiltalte. Ellers ender principperne for god presseskik som tomme manifestationer, som en ansvarsløs presse kan sjakre med efter forgodtbefindende.

-------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at Politiken som hovedregel nævner navne på dømte, der har fået 2 års fængsel eller derover. Grænsen går imidlertid ved 4 år.

cj

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce