Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet var en imponerende kvinde, læserne af denne avis kunne møde lørdag.
91-årige Birte Carstensen passerede formelt pensionsalderen for et kvart århundrede siden, men er fortsat i fuld vigør som fysioterapeut.
Det er sjovt at tænke på, at den socialreform, som i 1933 var en udløber af Kanslergadeforliget, og som skabte rettighedsbaserede og ensrettede kriterier for sociale ydelser, herunder aldersrente, kun næsten er lige så gammel som Birte Carstensen.
Og at hun i 1956 var en ganske erfaren dame på arbejdsmarkedet, da Folketinget indførte folkepensionen, som gav alle borgere over 67 år ret til pension.
Med sit fortsatte arbejdsliv – nu langt ud over den formelle pensionsalder – er hun også blevet et personligt vidnesbyrd om et arbejdsmarked under forandring.
For som vi kunne fortælle lørdag, arbejder danskerne længere og længere: Hele tre år er tilbagetrækningsalderen steget siden 2004.
Ifølge eksperterne er der flere forklaringer. Færre jobs er nedslidende, flere jobs er automatiserede, stadig flere får højere uddannelser – og er dermed også mere tilbøjelige til at arbejde videre.
At Birte Carstensen er i arbejde som 91-årig, fortæller os også historien om et mere individualiseret arbejdsmarked, hvor nogle har brug for at puste ud som 60-årige, mens andre måske kan fortsætte med ny luft, til de er 75 år – eller 91.
Fremkomsten af det individualiserede arbejdsmarked får nu flere til at tale varmt for mere fleksible tilbagetrækningsordninger, der kan tilpasses den enkelte.
De har sikkert ret, men arven fra K.K. Steinckes store socialreform, som vi bør værne om, viser os, at den slags skal ske med omtanke.
Reglerne for velfærd skal så vidt muligt være ens for alle. Derfor bør det heller ikke være i morgen, at et tilfældigt flertal på Christiansborg begynder at flytte grundlæggende rundt på reglerne for pension.
Men at der er behov for at lade kloge folk i en kommission kigge systemet efter i sømmene i en tid, hvor arbejdsmarkedet er under forvandling, synes at være åbenbart.
De børn, der kommer til verden i dag, har med de nuværende indekseringsregler udsigt til at fylde næsten 77 år, før de kan gå på pension. Men arbejdsliv er forskellige – nogle begynder meget tidligt, andre er fysisk hårde osv. – og derfor kan netop et mindre ensrettet system være vejen frem for velfærden.
Pap
Skriv kommentar