0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver
Foto: Per Folkver

Der er behov for at lade kloge folk i en kommission kigge systemet efter i sømmene i en tid, hvor arbejdsmarkedet er under forvandling.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Skal vi alle vente med at gå på pension, til vi er 77?

Et mindre ensrettet pensionssystem kan være vejen frem for velfærden.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var en imponerende kvinde, læserne af denne avis kunne møde lørdag.

91-årige Birte Carstensen passerede formelt pensionsalderen for et kvart århundrede siden, men er fortsat i fuld vigør som fysioterapeut.

Det er sjovt at tænke på, at den socialreform, som i 1933 var en udløber af Kanslergadeforliget, og som skabte rettighedsbaserede og ensrettede kriterier for sociale ydelser, herunder aldersrente, kun næsten er lige så gammel som Birte Carstensen.

Og at hun i 1956 var en ganske erfaren dame på arbejdsmarkedet, da Folketinget indførte folkepensionen, som gav alle borgere over 67 år ret til pension.

Med sit fortsatte arbejdsliv – nu langt ud over den formelle pensionsalder – er hun også blevet et personligt vidnesbyrd om et arbejdsmarked under forandring.

For som vi kunne fortælle lørdag, arbejder danskerne længere og længere: Hele tre år er tilbagetrækningsalderen steget siden 2004.

Ifølge eksperterne er der flere forklaringer. Færre jobs er nedslidende, flere jobs er automatiserede, stadig flere får højere uddannelser – og er dermed også mere tilbøjelige til at arbejde videre.

At Birte Carstensen er i arbejde som 91-årig, fortæller os også historien om et mere individualiseret arbejdsmarked, hvor nogle har brug for at puste ud som 60-årige, mens andre måske kan fortsætte med ny luft, til de er 75 år – eller 91.

Fremkomsten af det individualiserede arbejdsmarked får nu flere til at tale varmt for mere fleksible tilbagetrækningsordninger, der kan tilpasses den enkelte.

De har sikkert ret, men arven fra K.K. Steinckes store socialreform, som vi bør værne om, viser os, at den slags skal ske med omtanke.

Reglerne for velfærd skal så vidt muligt være ens for alle. Derfor bør det heller ikke være i morgen, at et tilfældigt flertal på Christiansborg begynder at flytte grundlæggende rundt på reglerne for pension.

Men at der er behov for at lade kloge folk i en kommission kigge systemet efter i sømmene i en tid, hvor arbejdsmarkedet er under forvandling, synes at være åbenbart.

De børn, der kommer til verden i dag, har med de nuværende indekseringsregler udsigt til at fylde næsten 77 år, før de kan gå på pension. Men arbejdsliv er forskellige – nogle begynder meget tidligt, andre er fysisk hårde osv. – og derfor kan netop et mindre ensrettet system være vejen frem for velfærden.

Pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?