I værste fald er den hidtil respekterede forkæmper for menneskerettigheder, nobelpristageren Aung San Suu Kyi konkret medskyldig i Myanmars forbrydelser mod mindretallet af rohingyaer.
I bedste fald er hun – nu som sit lands statsminister – selv under pres fra Myanmars militær, der fortsat dominerer landet.
For rohingyaerne gør det ingen forskel. De har ifølge en ny FN-rapport været udsat for den værste forbrydelse af alle – et folkedrab, et systematisk forsøg på at blive dette mindretal kvit.
Mindst 700.000 rohingyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh, forfulgt af massemord, massevoldtægter, massenedbrænding af landsbyer, massive overgreb på børn. Det er rædselsvækkende.
Men for placeringen af et ansvar er det afgørende, om Aung San Suu Kyi viser sig at være en burmesisk nationalist, der – som landets civile leder – dækker over forbrydelsen, eller om hun selv er et gidsel i militærets gabestok.
To Reuters-journalister er i denne uge, i et grotesk overgreb på pressen og ytringsfriheden i landet, blevet dømt for at afdække og dokumentere militærets mord på ti rohingyaer i landsbyen Inn Din i Rakhine-delstaten.
Deres afsløring er pinlig for Myanmar. Men mindst lige så pinligt og skamfuldt er det, at Myanmar finder det vigtigere at retsforfølge og fængsle journalisterne for at afsløre ’statshemmeligheder’ end at stille de ansvarlige for en dommer.
Aung San Suu Kyi kan ikke længere pynte sig med Nobels Fredspris og heller ikke slippe afsted med at hævde sig selv presset af militæret. Hun har altid mulighed for at gå hjem til det hus, hvor hun frem til 2010 tilbragte 15 år i husarrest for sin egen kamp imod det daværende diktatur.
Edinburgh trækker frihedspris til Aung San Suu Kyi tilbageI alle de berømte år i husarrest satte hun sin egen person ind i kampen for demokrati og frihed og vandt respekt som et globalt ikon for frihed.
I dag er hun statsminister for sit land. Det forpligter – uanset militærets styrke.
Hvis Aung San Suu Kyi respekterer rohingyaernes krav om de samme menneskerettigheder, som hun selv har kæmpet for, er hun nødt til at kræve folkedrabets operatører og ansvarlige for en domstol.
Hvis det ligger ud over hendes muligheder, er det tid til at gå hjem.
aj
fortsæt med at læse
