Det er nedslående at lægge øre til de jævnlige beretninger om en dansk krænkelseskultur, der er havnet på absurditetens overdrev.
På CBS har en adopteret kvindelig forsker modtaget ledelsens officielle undskyldning, fordi hun følte sig ekskluderet og krænket over, at »Den danske sang er en ung blond pige« blev sunget som fællessang.
Det lyder grotesk. Det er grotesk.
På Københavns Universitet er en lektor sat midlertidigt fra bestillingen på grund af anonyme klager om, at han angiveligt i sin undervisning har talt nedsættende om kvinder og brugt et infamt n-ord for sorte mennesker
Det lyder grotesk. Om det er grotesk, må de igangværende interne undersøgelser vise.
Uagtet konklusionen i den aktuelle sag på Københavns Universitet er krænkelseskulturen tydeligvis røget af sporet, især på uddannelsesinstitutionerne.
Det er trist. For Københavns Universitets ledelse havde den rette intention, da den tidligere i år indførte nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd.
Retningslinjerne var et kærkomment svar på reelle samfundsproblemer med magtmisbrug på uddannelsesinstitutioner og i kulturverdenen både herhjemme og internationalt. Der er tale om en syg kultur, som alt for mange ansvarlige ledere i alt for mange år har lukket øjnene for.
Københavns Universitet tog konsekvensen og vendte det traditionelle magtforhold på hovedet ved at fastslå, at krænkelsessager tager udgangspunkt i den krænkedes oplevelse. Et fornuftigt princip, der giver den svage part en reel mulighed for at gå imod magthaverne med al den skam, som misbrugte og krænkede ofte føler.
Men det fornuftige princip er i de konkrete sager tiltet, fordi det jo ikke må være ensbetydende med, at alle, der føler sig krænket, har ret i, at de er krænkede. Husk bare på sagen om mexicanertemaet på en rustur, der måtte aflyses af hensyn til et par udenlandske studerende.
Nu vil Københavns Universitet tage de nye retningslinjer op til revision. Det lyder klogt. Men det er nu nok mere udmøntningen end ordlyden af reglerne, der trænger til en justering.
De groteske sager om højskolesang og mexicanerfest skriger til himlen, men de må ikke stå i vejen for at løse de reelle og skjulte problemer med magtmisbrug og seksuel chikane.
cj
fortsæt med at læse
