Drømmer vi, eller er vi vågne: Kan det virkelig være nødvendigt, at Tysklands leder, Angela Merkel, skal minde USA om Nato’s vigtighed?
Kan det være rigtigt, at Merkel skal citere en amerikansk – republikansk – senator for, at »multilateralisme kan være kompliceret, men det er bedre end at være alene hjemme«?
Forstår han, at vi risikerer et kollaps i den internationale orden, som al europæisk sikkerhed og samarbejde har bygget på i årtier, under og efter den kolde krig?
Det er ikke noget, man spøger med. Det var desværre Merkels dystre advarsel under weekendens internationale sikkerhedskonference i München.
USA har netop opsagt den såkaldte INF-aftale om forbud mod landbaserede mellemdistanceraketter, efter at Rusland har udviklet raketter i strid med aftalen.
Hvad verden har brug for, er forbedrede, forpligtende aftaler, som også gælder uden for Europa, ikke opløsning af aftalerne om nedrustning og våbenkontrol fra afslutningen af den kolde krig.
»Nedrustning er noget, der angår os alle, og hvor vi naturligvis ville være opmuntrede, hvis (nye) forhandlinger fandt sted mellem ikke blot USA, Europa og Rusland, men også Kina«, som kansleren tilføjede.
Det sidste er afgørende – langt, langt de fleste af Kinas ballistiske raketter og krydsermissiler ville være i strid med INF-aftalen, hvis Kina i dag var en del af den.
Så meget desto mere burde USA advokere for en forbedret og mere omfattende INF-aftale i stedet for at kaste Nato ud i intern splittelse og verden ind i et nyt atomvåbenkapløb.NATO er ikke kun et militært fællesskab, men også et værdifællesskab, sagde Merkel. Det burde ikke være nødvendigt at gentage.
Hun afviste at følge Trumps krav om at måle sikkerhed alene i militære udgifter og andele af bruttonationalproduktet, idet hun fastholdt, at europæiske bidrag til udvikling i Afrika er lige så betydningsfulde bidrag.
Merkel kritiserede i München også Trump for at trække USA ud af atomaftalen med Iran.
Hun spurgte, om Trump ikke uforvarende vil styrke Rusland og Iran ved ensidigt at trække de amerikanske soldater ud af Syrien. Og hun opfordrede Trump til at koordinere USA’s militære exit fra Afghanistan med supermagtens allierede.
Men det afgørende, aktuelle problem er ikke, at USA og Europa ser forskelligt på Nato og internationalt samarbejde. Heller ikke i sig selv, at de to parter lufter meningsforskelle på internationale konferencer som den i München. Det ubehagelige og dybt skræmmende er, at USA’s præsident i dag synes uden tillid til den transatlantiske forsvarsalliance, og at præsidenten ikke lytter til sine nærmeste allierede.
aj
fortsæt med at læse
