Om to dage sender Indien Chandrayaan-2, nationens anden ubemandede mission til Månen, afsted efter lidt forsinkelse. Kineserne landede allerede på Månens mørke side i januar med Chang’e-4 og undersøger Månens geologi med robotiserede køretøjer. I april landede den israelske sonde Beresheet, som forulykkede. Både USA og Rusland har også ambitiøse planer for Måne-missioner.
Hvornår der igen står et menneske på Månen, ved ingen. Robotteknologien er så avanceret, at det ikke er nødvendigt af videnskabelige grunde, og det er meget billigere uden astronauter. Det forhindrer ikke stormagter som Kina og Indien i at ville sende bemandede missioner afsted af samme grund, som USA gjorde det: for at opnå status på Jorden. USA var drevet af kappestriden med Sovjet, det var ikke den samlede menneskehed, der besluttede sig for en månelandingen, selv om det notorisk var et kæmpe spring for menneskeheden, da Armstrong satte fødderne på den golde overflade for halvtreds år siden.
