Det er sørgeligt, men sandt: Folkeskolen er ikke længere et sted, hvor børnene nødvendigvis stifter bekendtskab med bøger, og hvor læselysten er i vækst. Uden den store bevågenhed er bogen i alt for vidt omfang blevet faset ud, og det er næsten ubærligt at tænke på, hvor mange børn og unge der er blevet trukket igennem det digitale læremiddelhelvede igennem de seneste år. Det er en notorisk kendsgerning, at børn er bedre til at tilegne sig stoffet, når de læser trykte bøger, end når de skal overskue en tekst på skærmen.
Det er derfor på høje tid og så meget desto mere velkomment, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu har skåret igennem og forlangt, at den digitale feberrus må vige for sund fornuft og respekt for ny viden om sammenhængen mellem digitalisering og læselyst. Ministeren vil have flere bøger og færre skærme i skolen og får, som hun udtrykker det, ondt i maven, når hun tænker på, at nogle skolers såkaldte portalundervisning betyder, at eleverne har e-bøger og digitale læringsredskaber i hele 85 procent af skoletiden.
