Hvor var det befriende, at Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, i sidste uge endelig sagde det, som alle eksperter er fuldstændig enige om: Vi løser aldrig klimakrisen uden en omkalfatring af hele vores skattesystem.
Regeringen tøver nemlig stadig. Statsminister Mette Frederiksen har flere gange trådt vande, når det handler om øgede CO2-afgifter, og afvist, at klimaomstillingen af industrien kan koste jobs i nogle virksomheder.
Man synes at have overbevist sig selv om, at man kan trække den betændte tand ud, uden at patienten kniber en tåre. At vi for alvor kan reducere udledningen af klimagasser ved at tilføje en håndfuld milliarder til forskning og file et par hjørner af afgiftssystemet. Det kan vi ikke, og det ved de oplyste borgere og erhvervslivet i Danmark godt.
Det skal være langt dyrere at ligge klimaet til last, hvis vi skal bremse klimaforandringerne, uanset om man er forbruger eller virksomhed.
Det er netop, hvad Østergaard foreslår. Radikale Venstre vil indføre en klimaskat, der gør det dyrere at udlede CO2. Regeringens eget ekspertpanel, Klimarådet, har foreslået noget tilsvarende.
Så langt som overhovedet muligt skal den grønne omstilling skabes med teknologi og nytænkning, men det kommer til at koste penge. Og nogle danskere vil uvægerligt blive ramt mere end andre.
Men det opvejes af endemålet: en grøn fremtid, hvor vi er så godt som fri for fossile brændsler. Det bliver uvurderligt for Danmark, at vi igen bliver et grønt foregangsland.
Og Danmark bliver på ingen måde et fattigt land, selv om vi reducerer mængden af klimagasser med 70 procent i 2030. Tværtimod. I de værste skrækscenarier lyder skønnet på en samlet pris for samfundet på 30 milliarder kroner årligt. Til sammenligning er landets økonomi formentlig vokset med mindst 250 milliarder kroner i 2030. Det er en ganske lille pris at betale for at gå forrest i kampen for at redde planeten.
Radikale Venstres klimaskat er et godt sted at begynde – hvis politikerne designer den fornuftigt og socialt balanceret, vel at mærke.
Skatten skal tvinge erhvervslivet til at tænke nyt og borgerne til at overveje deres vaner. Man kan bruge nogle af indtægterne til at gøre omstillingen mere nænsom for de virksomheder og forbrugere, der rammes hårdest.
Den største elefant i rummet er nok den nødvendige udfasning af benzin- og dieselbiler. Her lurepasser politikerne desværre stadig. Det gør de formentlig, fordi statskassen tjener omkring 50 milliarder kroner årligt i bilafgifter. Men vi er nødt til at finde en grøn løsning, der får flere elbiler på vejene uden at slå bunden ud af statskassen.
Morten Østergaard skal roses for at tage hul på en nødvendig og vanskelig skattedebat. Klimaminister Dan Jørgensen har sagt, at regeringen vil se åbent på forslaget. Gør det. Og følg så op.
mb
