Et totalt uacceptabelt forslag og en ’bombe’ under det danske arbejdsmarked.
Sådan lød de krasse ord fra en af Danmarks mest magtfulde fagbosser sidste uge, umiddelbart inden EU-kommissionen fremlagde sit længe ventede forslag om en lovbestemt mindsteløn. Ordene kom tilmed fra en glødende EU-tilhænger: Dansk Metals Claus Jensen.
Frygten var på sin vis forståelig. For er der behov for nye ingredienser i den cocktail, der har fungeret så forrygende for det danske arbejdsmarked i over 120 år? Svaret er nej.
Hvis politikerne skal til at diktere lønnen, risikerer man at sætte den danske aftalemodel ud af spillet. Siden 5. september 1899 år har arbejdsgivere og fagbevægelsen lagt arm om vilkårene på de hjemlige arbejdspladser, og den såkaldte danske model har tjent vores land, erhvervsliv og lønmodtagere yderst godt.
Men frygten viste sig også ganske ubegrundet. EU-kommissionen gjorde faktisk umådeligt meget for at respektere de danske og svenske systemer. Ordet ’kollektive aftalesystemer’ optræder mere end et halvt hundrede gange i forslaget, der også udtrykkeligt understreger, at lande med en organisationsgrad over 70 – såsom Danmark – ikke skal have en mindsteløn.
mr
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar