Hold da op ... Det er svært at få armene ned, efter at den danske kemiker Morten Meldal onsdag blev tildelt årets Nobelpris i Kemi. Ikke bare fordi det i sig selv er en helt fantastisk anerkendelse af en forskers individuelle præstation, hvad det naturligvis er. Men også fordi prisen fremstår som et vigtigt korrektiv til vores statsminister, der ofte har virket mere optaget af at tale danske universiteter ned end op.
For det første udstiller Nobelprisen vigtigheden af en grundforskning, der får både plads, midler og tid til at støde på uforudsete fænomener for dernæst at kunne undersøge dem nærmere. Ligesom da Morten Meldal og hans forskere for tyve år siden stødte på noget uforudset, der endte med at lede dem på sporet af den såkaldte klik-kemi, der nu har indbragt ham og to andre forskere en Nobelpris. Egentlig var det slet ikke det, han ledte efter dengang. Egentlig kunne han heller ikke vide, hvad hans forskning præcis kunne bruges til. Men i dag ved vi, hvilken banebrydende opdagelse det er, og hvad den kan bruges til inden for bl.a. medicinsk kemi. Hvad der begyndte som en undren, førte frem til en model, hvor man nærmest kan klikke molekyler sammen, som var det lego, og i dag kan det redde liv.
