Spændingen, når de knap 400 delegerede torsdag skal vælge ny formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er til at overskue. Der er kun én kandidat, den fungerende formand Morten Skov Christiansen, og han har opbakning fra 3F, FOA, Bupl, sygeplejerskerne, lærerne og Dansk Metal – mange af de helt store fagforbund. Så medmindre noget meget uventet sker, kan Skov Christiansen med sindsro se frem til at blive kåret som FH’s leder. Men så begynder arbejdet. Den fagbevægelse, Skov Christiansen overtager, er ikke i god form. En ting er gramseskandalen, der fældede Lizette Risgaard, en anden og meget alvorligere er selve fagbevægelsens fremtid. Flere og flere lønmodtagere kan tydeligvis ikke rigtig se nødvendigheden.
Fagforeningerne i FH har i efterhånden mange år styrtblødt medlemmer – mange er gået til de gule fagforbund som det Faglige Hus; andre har bare helt droppet at være medlem af noget forbund. Faktisk er mere end halvdelen af dem, der arbejder under overenskomst på det private område, ikke medlemmer af de overenskomstbærende fagforbund. I brancher som hotel- og restaurationsbranchen, landbruget og rengøringsbranchen er det under hver tredje.
