Hvor ligger provinsen, spørger professor Johs. Nørregaard Frandsen i en ny bog med samme titel. Det er et godt spørgsmål, og vi kan jo passende svare hver især, uanset om vi bor i hovedstadsområdet og elsker at tage på landet eller er jyder og fynboer m.fl., der holder af at tage den modsatte vej. Svaret på spørgsmålet er vigtigt, for vores forestillinger om provinsen i lille og meget homogene Danmark bruges stadig på ubehagelig vis i det politiske liv.
Man kan pege på masser af uopfyldte behov i både by og på land. Infrastrukturen i nogle landområder er f.eks. stadig en skændsel ligesom den politisk besluttede centralisering, der har tømt mange områder for uddannelser, sygehuse og arbejdspladser. Men den sort-hvide modstilling af land og by er forældet. Urbanisering og globalisering har forandret os alle, og vi må løfte i flok, hvis både by og land skal kunne bære den fremtid, som kommer. Danskerne består ikke af to skarpt adskilte stammer: Klimasyndere med jydekrog på bilen ude på landet og københavnersnuder, som ikke laver andet end at drikke caffe latte med næsen i sky. Provinsen og dens modstykke er ikke steder, som kan placeres geografisk. De lever i indgroede forestillinger om magt og afmagt og i overleverede fordomme. Vi er nødt til at komme videre, og de, der mener det modsatte, kan jo passende få styr på proportionerne ved at kigge på den brændende verden omkring os.
