Grundlovsdag er årets smukkeste mærkedag. En dag, hvor det ikke er klassekamp, kapitalisme, overtro eller statsreligion, der fejres, men selve demokratiet. Grundloven er det juridiske grundfjeld under retsstaten. En kernealgoritme for den danske stat.
Netop derfor er det forstemmende, at grundloven ikke er mere til debat og drøftelse. I dag fylder grundloven 175 år, men sjældent har enhver tanke om en reform eller opdatering af den været så fjern fra det politiske liv. Da grundloven fyldte 150 år, arrangerede Folketinget en storstilet grundlovskonference, og der var livlig debat om, hvorvidt og hvordan den kunne reformeres. I dag er den debat fuldkommen fraværende. Men hvorfor? Grundloven har nu været uændret i mere end 70 år – omkring halvdelen af dens levetid. I den første halvdel var der hele fire grundlovsændringer og et forsøg på en femte. Mens samfundet og den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, er grundloven gået i stå.
