Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu begynder folkeskolereformen at falde fra hinanden

Ude i kommunerne, hvor skolereformen er tæt inde på livet, ønsker man nemlig at vende tilbage til en kortere skoledag, for at få det hele til at hænge sammen i hverdagen

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Kommune går imod skolereform’. Politikens forsideoverskrift fra mandag, beskriver meget præcist de store problemer folkeskolereformen står overfor her ved årsskiftet. Halvandet år efter at reformen er sat i søen.

Nu begynder reformen simpelthen at gå i opløsning nedefra. Ude i kommunerne, hvor skolereformen er tæt inde på livet, ønsker man nemlig at vende tilbage til en kortere skoledag, for at få det hele til at hænge sammen i hverdagen.

Især den understøttende undervisning har skabt kæmpe problemer. Ikke mindst fordi forberedelserne af den understøttende undervisning har været elendig fra starten. Det bærer politikerne på Christiansborg og embedsmændene i undervisningsministeriet et kæmpe ansvar for.

Skoleelever beretter om at timerne går med You Tube og musikvideoer. Jeg oplever selv, som skolepolitiker i Københavns kommune, at forældre fra ellers velfungerende skoler henvender sig til mig og fortæller at deres børn er trætte af at se film i timerne.

I Københavns kommune var der i november lige ved at være flertal i Børne- og Ungdomsudvalget for at sende en dispensationsansøgning til ministeriet om en kortere skoledag. Kun én enkelt stemme forhindrede det

Skemalægningen af de understøttende timer har været en håbløs opgave mange steder, fordi pædagogernes timer på skolerne, skal indrettes efter deres arbejdstid på fritidshjemmene. Hvilket selvsagt gør det umuligt at tilrettelægge en meningsfuld skoledag for eleverne.

Blandet andet derfor søger en lang række kommuner, med Frederiksberg kommune i spidsen, nu om tilladelse til at droppe den understøttende undervisning og lektiecafeerne. En skole i Køge har allerede forkortet skoledagen for alle elever. Odense kommune, Assens og Greve kommuner søger også undervisningsministeriet om lov til at lave forsøg med færre timer.

I Københavns kommune – landets største – var der i november, lige ved at være flertal i Børne –og Ungdomsudvalget for at sende en dispensationsansøgning til ministeriet om en kortere skoledag. Kun én enkelt stemme forhindrede det.

For kommunerne og skolerne er konsekvenserne af Lov 409 og folkeskolereformen altså meget kontante i hverdagen.

Det bekymrer dog ikke de såkaldte eksperter i den pædagogiske elite.

Andreas Rasch-Christensen der er forskningschef ved VIA University College, tror stadig på den understøttende undervisning og lektiecafeerne.

’De to tiltag er nogle af grundpillerne i reformen, så hvis man helt dropper dem, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre eleverne fordybelse og variation. Risikoen er at dagen bare bliver længere som den jo er blevet med reformen,’ siger Rasch-Christensen til Politiken.

Forskningschefen tager – vanen tro - ikke stilling til de problemer skolerne har at slås med. Hverdagen på skolerne er jo også bare en ligegyldig størrelse for en forskningschef.

Og så kan man samtidig konstatere, at den lange skoledag er ganske enkelt blevet religion for store dele af den pædagogiske og politiske elite.

Anderledes forholder det sig når man beder uddannelsesforskere fra udlandet forholde sig til skolereformen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da en af de internationalt, højest respekterede skoleforskere, John Hattie, der er professor ved University Melbourne, var på besøg i Danmark, for godt og vel et år siden, blev han spurgt om det ikke allerede på daværende tidspunkt, efter et halvt år med skolereformen, ville være for tidligt at lave om på den?

’Nej, mange lande venter alt for længe med at reagere. Effekten af ændringer skal vise sig hurtigt, ellers kan det være lige meget. Reformen sætter så mange ting i gang, at skolerne hurtigt skal afgøre, hvad de skal fokusere på. Ellers går der en masse energi til spilde, ’ svarede Hattie dengang.

Og han fortsatte:

’Den danske skolereform har en fejl: Den mangler fokus…Det har vist sig at der er tre ting, som gælder i udviklingen af skolen. Det er fokus, fokus og fokus. Det kræver selvfølgelig at der er fokus på de rigtige områder. Når det gælder om at lade 1.000 blomster blomstre, er der en lang historie i verden for, at det går galt. Det virker ikke fordi skolerne mister momentum. Det hjælper ikke blot at håbe på, at vi kan skabe en forandring gennem mangefacetterede programmer. Der er ikke nogen evidens for, at det hjælper at skyde med spredehagl i uddannelsespolitik.’

En mere præcis kritik af folkeskolereformen kan næppe formuleres.

Og så kunne man tilføje: Gid de danske skolepolitikere dog havde lyttet til folk som professor Hattie, i stedet for Niels Egelund, Andreas Rasch-Christensen og alle de andre uddannelsesfantaster, før de lavede skolereformen tilbage i foråret 2013.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden