Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne har gjort gymnasiet og hf til en kampplads - nøjagtig som folkeskolen

Læg de store reformplaner på gymnasiet og hf tilbage i skuffen og nøjes med at lave små justeringer istedet.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt for ofte blander politikerne på Christiansborg sig i noget, de hellere skulle holde sig langt væk fra. For eksempel det meget omdiskuterede karakterkrav til gymnasiet og HF.

Forleden gav Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen sit besyv med i Berlingske:

’Svaret er kort og godt, at vi skal have gjort det mere synligt for de unge mennesker, at de skal leve op til et bestemt fagligt niveau for at kunne klare gymnasiet. Når det i forvejen er skrevet ind i lovteksten, at man tager udgangspunkt i et 4-tal, bør vi også sige det højt og klart til de unge.’

Stort ståhej for ingenting. For som der står i Bekendtgørelsen om Uddannelsesparathedsvurdering:

’Elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse (…) opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.’

Karakterkravet eksisterer altså allerede i praksis og kun meget få elever med et gennemsnit under 4 starter i gymnasiet og på HF. Formand for Ungdommens Uddannelses vejledning (UU) i Danmark Mark Jensen formulerer det meget præcist:

Reformer og forandringer af vores uddannelser skal gennemføres langsomt og i et overskueligt tempo, så alle kan følge med

’Jeg synes, vi har en glimrende model i dag, hvor karaktergennemsnit på 4 suppleres af en personlig og social vurdering, så hvorfor ikke bare holde fast i det?’

På HF, hvor jeg selv er studievejleder, har vi bestemt heller ikke brug for et karakterkrav. Optagelsessamtalerne med vores meget forskellige ansøgere, der ikke kommer direkte fra folkeskolen fungerer fint.

Men tag ikke fejl. Politikernes krav om reformering og meningsløs detailregulering af vores uddannelser gælder altså ikke kun folkeskolen. Gymnasiet og HF står også for skud. Det kan enhver forvisse sig om i disse tider.

Der er simpelthen tale om, at en meget kedelig og destruktiv politisk kultur har udviklet sig blandt politikere og embedsmænd på Christiansborg - og i ministerierne - de seneste 25 år. Til stor gene for borgerne og de offentligt ansatte.

LÆS MERE

Reformer og forandringer af vores uddannelser skal gennemføres langsomt og i et overskueligt tempo, så alle kan følge med. Ligesom at unødvendig detailregulering skal undgås. Det viser al erfaring herhjemme fra og i udlandet.

De gymnasiale uddannelser blev for alvor kastet ind i politikernes reformmølle med de store reformer af gymnasiet og HF i 2005.

Ingen tvivl om at der var behov for justeringer af gymnasiet og HF i midten af 00’erne. Men en lang række elementer i 2005 reformen – blandt andet almenstudieforberedelse (AT) – var helt unødvendige akademiske nyskabelser, der blev udviklet i den pædagogiske elites osteklokke. Langt væk fra hverdagen.

Med reformen i 2005 blev gymnasiet og HF samtidig gjort til en politisk kampplads – nøjagtigt som folkeskolen har været det i en lang årrække - til stor skade for uddannelserne.

For med politikernes og den pædagogiske elites vidtgående reformer og eksperimenter, åbnede man op for, at rigtigt meget kunne gå galt på uddannelserne, hvilket helt naturligt har inviteret politikerne til nye reformer og politisk indblanding.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er det kaotiske scenarie, vi er vidne til for øjeblikket, et skræmmende eksempel på. Nu skal der rettes op på 2005 reformernes skævheder. Og alle partier skal nok sørge for at sætte deres eget fingeraftryk på de nye reformer.

LÆS DEBAT

Det hører også med til historien, at politikerne sideløbende med reformerne i 2005 kastede gymnasiet /HF ud i selveje og taxameterstyring. Og man havde allerede i 1990’erne lanceret en fuldstændig urealistisk målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Ligesom at man med oprettelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) gennemførte en storstilet reform af studievejledningen.

Man gik reformamok uden at bevare kontakten til virkeligheden på uddannelserne. Værre kunne det næsten ikke blive. Derfor står vi med kolossale problemer på ungdomsuddannelserne i dag.

Politikernes store opgave består i at genskabe kontakten til virkeligheden. Læg de store reformplaner på gymnasiet og HF tilbage i skuffen og nøjes med at lave små justeringer i stedet. Den helt store udfordring består til gengæld i, at udvikle ordentlige uddannelsestilbud til de 20 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden