Danske pædagoger og lærere er dygtige, men de har i disse år ganske ringe vilkår for at tage hånd om det enkelte barn og børnenes indbyrdes forskelligheder. Målretning, målstyring og kvalitetssikring er markante begreber inden for nutidens børns daginstitutions- og skoleliv. Bag disse begreber ligger en mindre flatterende opfattelse af, at børn er små enheder, der kan måles og vejes, gødskes og høstes, som var de gartnerens gulerødder.
Det har naturligvis konsekvenser, når børns læring af målsatte kompetencer søges sat på formel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

