Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Jan Andreasen

Noa Redington viser sin utilslørede foragt for folkeskolen

Det er dybt bekymrende, hvor langt fra virkeligheden Thornings tidligere spindoktor befinder sig

Jan Andreasen

Noa Redington blev kendt i den store offentlighed tilbage i 2008, da Helle Thorning-Schmidt ansatte ham som særlig rådgiver. Og den stilling blev Redington for øvrigt - til manges forundring - siddende i helt frem til Thornings afgang sidste år.

Ansættelsen som særlig rådgiver kom på plads efter, at Thorning var blevet valgt som formand for Socialdemokratiet. Redington skrev straks herefter en bog ’Den første – en samtale med Helle Thorning Schmidt’. En lang samtalebog på 313 sider, som onde tunger sidenhen har døbt ’verdenshistoriens længste jobansøgning’.

LÆS INDLÆG AF REDINGTON

Med sig i bagagen havde Redington en journalist- og redaktørkarriere. Nul politisk erfaring og ingen nævnefærdig erfaring med det virkelige liv uden for medieverdenen. Men han var en skarp analytiker. Og så kan han skrive. Det er kvaliteter, der sættes pris på på Christiansborg.

Noa Redington har aldrig været folkevalgt. Men han er uden tvivl, i kraft af sin position som særlig rådgiver for statsministeren, en af de danskere, der har haft størst indflydelse på samfundsudviklingen herhjemme i årene, hvor Helle Thorning-Schmidt var statsminister. Herunder gennemførelsen af folkeskolereformen og Lov 409 i foråret 2013.

Forleden fik vi så i Politiken Redingtons version af, hvordan de senere års udvikling omkring folkeskolereformen og Lov 409 skal forstås. Og det er slet ikke uvæsentligt.

For Noa Redington er selvransagelse en by i Rusland

For man kan ikke rigtig påstå, at vi har modtaget mange beretninger om, hvad der foregik i magtens korridorer, dengang. Dertil kommer, at flere politikere senere har givet udtryk for, at de betragter folkeskolereformen som kronjuvelen i den tidligere regerings reformarbejde. Det her er altså stort.

Jo tak. Men for Redington ser det mere ud til at have været en leg, tilsat en kraftig snert af magtens arrogance.

’I virkeligheden var det jo en meget sød og opbyggelig historie. Lærerne savnede deres elever. Eleverne længtes efter deres elskede lærere. Og forældrene kunne ikke undvære børnenes skole. I løbet af nogle uger i april 2013 blev vi for alvor klar over folkeskolens betydning’, indleder han sin kommentar i Politiken.

Måske vi lige skal minde om, at det er over en halv million elevers folkeskole, vi har med at gøre. Og mere end 50.000 læreres arbejde. Ja, næsten alle danskere har et forhold til folkeskolen, på en eller anden måde.

Alligevel pludrer Reddington løs om ’generation lockout’ - et udtryk han sikkert selv har fundet på. Vi får alle visionerne og flosklerne om folkeskolereformen serveret. Redington fortæller os, at det tager tid. Rom blev jo ikke bygget på en dag osv. osv.

På sin egen muntre facon.

Men for en stund bliver det så alvor, og det er som om, Redington længes efter svundne tider og helt glemmer, at han ikke længere er stærk mand og statsministerens højre hånd.

’Kommunerne skal vide, at skolereformen består. De skal vide, at partierne på Christiansborg har den nødvendige is i maven, når det handler om gennemførelsen af reformer i vores samfund’, skriver han.

Redington har altså registreret, at folkeskoleformen er løbet ind i problemer. Og selvfølgelig er det Anders Bondos og lærernes skyld alt sammen. Derfor handler det nu om, for politikerne, at stå fast!

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For Noa Redington er selvransagelse en by i Rusland. Og man undrer sig: Har den tanke virkelig ikke på noget tidspunkt strejfet ham, at den daværende regering - og politikerne på Christiansborg - bærer et kæmpe ansvar for en fuldstændig amatøragtig håndtering af skolereformen og Lov 409?

Nej, det er i hvert fald ikke til at få øje på.

Helt ok, at Noa Redington – ligesom alle de andre ex-spindoktorer – har et behov for at kloge sig i medierne, når tjansen som statsministerens rådgiver er overstået.

Men tænk engang, at en rådgiver, der har haft så afgørende indflydelse på store beslutninger, kan befinde sig så langt fra virkeligheden ude i samfundet. I dette tilfælde folkeskolen. Man bliver dybt foruroliget og bekymret på demokratiets vegne.

Sin utilslørede foragt – for nu at bruge hans eget udtryk - for folkeskolens vilkår lykkes det på ingen måde Noa Redington at skjule.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce