Noa Redington blev kendt i den store offentlighed tilbage i 2008, da Helle Thorning-Schmidt ansatte ham som særlig rådgiver. Og den stilling blev Redington for øvrigt - til manges forundring - siddende i helt frem til Thornings afgang sidste år.
Ansættelsen som særlig rådgiver kom på plads efter, at Thorning var blevet valgt som formand for Socialdemokratiet. Redington skrev straks herefter en bog ’Den første – en samtale med Helle Thorning Schmidt’. En lang samtalebog på 313 sider, som onde tunger sidenhen har døbt ’verdenshistoriens længste jobansøgning’.
LÆS INDLÆG AF REDINGTON
Med sig i bagagen havde Redington en journalist- og redaktørkarriere. Nul politisk erfaring og ingen nævnefærdig erfaring med det virkelige liv uden for medieverdenen. Men han var en skarp analytiker. Og så kan han skrive. Det er kvaliteter, der sættes pris på på Christiansborg.
Noa Redington har aldrig været folkevalgt. Men han er uden tvivl, i kraft af sin position som særlig rådgiver for statsministeren, en af de danskere, der har haft størst indflydelse på samfundsudviklingen herhjemme i årene, hvor Helle Thorning-Schmidt var statsminister. Herunder gennemførelsen af folkeskolereformen og Lov 409 i foråret 2013.
Forleden fik vi så i Politiken Redingtons version af, hvordan de senere års udvikling omkring folkeskolereformen og Lov 409 skal forstås. Og det er slet ikke uvæsentligt.
For Noa Redington er selvransagelse en by i Rusland
Jan Andreasen
For man kan ikke rigtig påstå, at vi har modtaget mange beretninger om, hvad der foregik i magtens korridorer, dengang. Dertil kommer, at flere politikere senere har givet udtryk for, at de betragter folkeskolereformen som kronjuvelen i den tidligere regerings reformarbejde. Det her er altså stort.
Jo tak. Men for Redington ser det mere ud til at have været en leg, tilsat en kraftig snert af magtens arrogance.
’I virkeligheden var det jo en meget sød og opbyggelig historie. Lærerne savnede deres elever. Eleverne længtes efter deres elskede lærere. Og forældrene kunne ikke undvære børnenes skole. I løbet af nogle uger i april 2013 blev vi for alvor klar over folkeskolens betydning’, indleder han sin kommentar i Politiken.
Måske vi lige skal minde om, at det er over en halv million elevers folkeskole, vi har med at gøre. Og mere end 50.000 læreres arbejde. Ja, næsten alle danskere har et forhold til folkeskolen, på en eller anden måde.
Alligevel pludrer Reddington løs om ’generation lockout’ - et udtryk han sikkert selv har fundet på. Vi får alle visionerne og flosklerne om folkeskolereformen serveret. Redington fortæller os, at det tager tid. Rom blev jo ikke bygget på en dag osv. osv.
På sin egen muntre facon.
Men for en stund bliver det så alvor, og det er som om, Redington længes efter svundne tider og helt glemmer, at han ikke længere er stærk mand og statsministerens højre hånd.
’Kommunerne skal vide, at skolereformen består. De skal vide, at partierne på Christiansborg har den nødvendige is i maven, når det handler om gennemførelsen af reformer i vores samfund’, skriver han.
Redington har altså registreret, at folkeskoleformen er løbet ind i problemer. Og selvfølgelig er det Anders Bondos og lærernes skyld alt sammen. Derfor handler det nu om, for politikerne, at stå fast!
LÆS DEBAT
Skriv kommentar