Formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard er netop blevet tiltalt for racisme, og det har fået Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative til at erkende, at der er behov for at få ændret racismeparagraffen, også bedre kendt som paragraf 266b i straffeloven. Men en ændring er langt fra nok. Ytringsfriheden er en klassisk frihedsrettighed, som ethvert demokratisk samfund på ingen måde bør indskrænke via paragraffer. Derfor skal racismeparagraffen - og for den sags skyld også blasfemiparagraffen - afskaffes helt. Racisme og blasfemi bør i stedet bekæmpes gennem den offentlige debat. I modsætning til mine borgerlige kollegaer mener jeg ikke, at vi blot kan nøjes med en »fordomsfri diskussion om spørgsmålet« eller en modernisering af paragraffen, som Venstres retsordfører Kim Andersen tidligere har meldt ud. Paragraffen indskrænker ikke blot ytringsfriheden – den skævvrider også danskernes ytringsfrihed forstået på den måde, at de kloge, intellektuelle og åndsfriske kan ytre sig, som de har lyst til uden at komme i clinch med loven, mens de mindre begavede, dumme og halvsenile bliver dømt, fordi de ikke har talergaverne i orden. Med andre ord forskelsbehandler racismeparagraffen også, og det basale grundprincip om lighed for loven sættes ud af spil. I Liberal Alliance går vi ind for udbredt ytringsfrihed, men det betyder selvfølgelig ikke, at injurier og fremsættelser af trusler om vold ikke skal være strafbare. Jeg mener blot, at ytringsfriheden, som den er i dag, ikke står som en ubetinget frihedsrettighed, hvilket den burde være i et liberalt demokrati som det danske. Det er mærkværdigt, at danskerne i et moderne samfund anno 2010 kan risikere at komme i fængsel for at forholde sig kritisk til religion, og at racisme- og blasfemiparagraffen indskrænker danskernes ret til at ytre sig stødende, fornærmende eller krænkende. Mine politiske modstandere vil højst sandsynligt mene, at jeg ønsker at afskaffe racisme- og blasfemiparagrafferne for at beskytte særlige ytringer. Men her tager de fejl. Et forsvar for ytringsfriheden handler om at beskytte retten til ytringer på begge sider af det politiske spektrum – uanset hvem der krænker eller bliver krænket. Ytringsfriheden er altafgørende for et liberalt demokrati, og derfor er det på tide at få gjort op med de to totalitære paragraffer og lade vores samfund bygge på Voltaires så berømte sætning: »Jeg er uenig i alt, du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det«.