Skal vi afskaffe efterlønnen? Det er det store spørgsmål. Økonomerne siger ja. Vælgerne overvejer kraftigt. Politikerne nøler - de brændte nemlig fingrene noget så grusomt i 1998 og er stadig lettede over at småændringerne i 2006 ikke medførte noget vælgeroprør. Men vi må se det i øjnene. Skal dansk økonomi igen på sporet, skal vi have den nødvendige arbejdskraft fremover og skal danskerne kunne frekventere de bedste skoler og hospitaler, ja, så kræver det ændringer i vores samfund. Og det skal være nu. En af de mest oplagte ændringer er en afskaffelse af efterlønnen. Dette tåbelige resultat af alle tiders mest mærkværdige regering, SV-regeringen fra 1878-79, er en klods om benet på dansk økonomi og Danmark fremtidsmuligheder. Årligt tynger den statsfinanserne med mindst 17 mia. kroner. Og den vil holde velkvalificerede folk væk, som vi har brug for, når fremtid vækst og velfærd skal sikres. Det er nok derfor, at det stort set ikke er til at opdrive en ædruelig økonom uden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der modstander af at gøre op med efterlønnen. Men hvorfor følger politikerne så ikke økonomerne? Forklaringen ligger måske begravet i en falsk vælgerangst. Alle politikere kan huske, hvad der skete for Socialdemokraterne og Nyrup, da de i 1998 gik til valg på at garantere efterlønnen og derefter forringede den sammen med VK. Men selv for en efterlønsmodstander som mig at se, var det da en fair reaktion fra vælgernes side. Socialdemokraterne gik til valg på ét - og gjorde noget andet. Det må jo give en reaktion. Jeg tror stadig, at det var det, vælgerne reagerede imod. Og ikke selve ændringen. En forskel til i dag er også, at vi nu i årevis har diskuteret efterlønnen. Vælgerne er blevet forberedt i god tid. Og sagkundskaben er stort set enig. Flere målinger i løbet af i år har dokumenteret, at vælgerne er i bevægelse. Seneste i Jyllands-Posten op til jul. Så hvad med politikerne? Det Radikale Venstre og De konservative vil gerne - om ikke andet så forringe efterlønnen. Men de er begge bundet af velfærdsforliget. I Venstre er der bevægelse. I dag har Regionsborgmester Carl Holst og borgmester Lars Krarup sendt en juleballon af sted med budskabet om, at Venstre skal gå til valg på en afskaffelse af efterlønnen. Og hurra for det! Dansk Folkepartis ukronede kronprins, Kristian Thulesen Dahl, kundgjorde for nyligt, at partiet ønsker færre på efterløn. Vist nok uden at forringe ordningen. Men budskabet er ikke til at tage fejl af. Også DF ønsker, at afprøve vælgernes reaktion på ændringer af efterlønnen. Og der rejste sig vist intet ramaskrig. S og SF benægter hårdnakket, at der skal ske noget med efterlønnen. De tror mere på deres egen fagforeningsstyrede såkaldte Fair Løsning, som dog fremstår stadigt mere vingeskudt, fordi partierne ikke har svaret klart på den manglende finansiering af blandt andet takststigninger for overførselsindkomster og på, hvordan man skal få os alle til at arbejde 12 minutter mere om dagen. Igen gælder udsagnet om danske økonomer - man skal vist være ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller omegn for at tro på planen. Desværre - for det lyder jo så let. Enhedslisten er klart imod at ændre på efterlønnen. Liberal Alliance ser efterlønsordningen hen, hvor peberet gror. Opsummeret kan vi sætte Liberal Alliance som den klare efterlønsmodstandere - tæt forfulgt af Konservative og Radikale. Venstre overvejer - Dansk Folkeparti i mindre grad. Men de overvejer - og de endte dog med at være blandt de partier, der halverede dagpengeperioden. Og hatten af for det. Enhedslisten er helt imod. Socialdemokraterne og SF vil helst være imod, selvom der ganske givet er mange af deres folketingsmedlemmer, der godt ved, at det vil være dårligt for Danmark. Som formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, sagde for et års tid siden med henvisning til efterlønsdebatten : "Alle taler om reformer, når kameraerne er slukkede på Christiansborg, men næsten ingen siger det højt". Skal vi så afskaffe efterlønnen? Selvfølgelig skal vi det. Og som ovenstående viser, kræver det et blåt flertal. S-SF og Enhedslisten vil desværre hellere efterlade regningen til kommende generationer. Men vi kommer alle til at betale prisen. For det bliver os, der får dårligere sygehuse. Vores børn og børnebørn, der får dårligere undervisning. Os alle, der bliver relativt fattigere. Det skisma bør især radikale vælgere være opmærksomme på. Og Løkke bruger forhåbentligt sin juleferie på at overveje, om ikke vi skulle have et rigtigt reformvalg. Jeg og Liberal Alliance er klar. Lad os sammen gøre Danmark klar til fremtiden og den globale virkelighed. God jul. Simon Emil Ammitzbøll