I denne uge bliver februar afløst af marts, og Folketinget førstebehandler regeringens forslag til en ny offentlighedslov. På januars sidste dag skrev jeg en Kronik her i avisen, hvor jeg kaldte den nye offentlighedslov for regeringens værste løftebrud. Jeg beskrev i detaljer, hvordan loven vil gøre det sværere for både journalister og oppositionspolitikere at kigge magthaverne over skulderen, og jeg beskrev, hvordan regeringspartierne er gået fra at være helt enige med mig i min opfattelse af åbenhed, demokrati og aktindsigt - dengang de selv sad i opposition - til pludselig at hoppe helt over på den anden side og forsvare de begrænsninger af aktindsigten, som oprindelig blev foreslået af VK-regeringen. LÆS KRONIKRegeringens værste løftebrud Ikke en eneste af regeringens repræsentanter har haft lyst til at svare på min kritik og forsvare det lovforslag, de selv fremlægger i denne uge. Ikke et eneste lille pip her i avisen eller andre steder er det blevet til.

Når journalister spørger dem direkte - jo, så er de jo nødt til at svare. Men de kommer ikke frivilligt ud af busken. Mandag kan Politiken så i en artikel fortælle, at debatten om offentlighedsloven bliver ført i en meget snæver kreds, og at det ikke er noget, der interesserer almindelige mennesker. Det er jo ikke overraskende, og jeg kan sådan set godt forstå de mennesker, der ikke interesserer sig for det. LÆS ARTIKELDet bliver lettere at føre Folketinget bag lyset Spørgsmål om høringsfrister, oppositionens arbejdsvilkår på Christiansborg og mediernes muligheder for at søge aktindsigt er svære at sætte sig ind i, og ingen kan forvente, at almindelige borgere skal råbe højt om disse ting i den offentlige debat. Derimod er det stærkt bekymrende, at de politikere, som selv har fundet på de ændringer i offentlighedsloven, som vil få store konsekvenser for selve indretningen af vores demokrati og dermed for os alle sammen, åbenbart heller ikke har lyst til at deltage i debatten - i hvert fald ikke når der er tale om grundig og seriøs kritik her i Politiken. Ikke en eneste af regeringens repræsentanter har haft lyst til at svare på min kritik.