Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Andreas Holck Høeg-Petersen

Jeg takker kontanthjælpen for, at min far stadig er i live

Kontanthjælpen er en af krumtapperne i velfærdsstaten og redder hver dag menneskers liv og giver dem en chance, som de ellers ikke ville have fået. Min far er et eksempel på det. Og han står ikke alene.

Andreas Holck Høeg-Petersen

Da jeg var 12 år, blev mine forældre skilt. Det gik for så vidt stille og roligt for sig, men ved samme lejlighed blev min far fyret fra sit arbejde som direktør i en fond. Hverken han eller min mor havde råd til at blive boende i vores hus, så min mor, min lillebror på 10 og jeg flyttede til en lille lejlighed i Espergærde, mens min far flyttede til en endnu mindre lejlighed i Humlebæk. Op til, under og i efterspillet til alt dette blussede min fars alkoholisme op.

Min far fik ingen dagpenge, da han aldrig har været medlem af en a-kasse, og han var for stædig til at søge kontanthjælp (mange mennesker synes ikke, det bare er livet at blive offentligt forsørget!). Derfor levede han i flere år helt uden indkomst. Små jobs havde han hist og her, men grundlæggende var han en mand, der på én gang havde mistet familie, hus og job, og for hvem tilværelsen nu sejlede. Det økonomiske incitament var med andre ord ikke årsagen til, at han ikke bare tog sig sammen og fik et job, for ethvert job bød på et økonomisk incitament!

Det hele kulminerede et år, hvor min mor, lillebror og jeg kom hjem fra en ferie og skulle hentes af min far i lufthavnen. Her mødte vi et skelet af en mand, der nærmest var mere død end levende. Han havde ikke spist i dagevis og ikke drukket andet end vand, og at han overhovedet var kommet til lufthavnen, var et mirakel.

Vi fik ham på hospitalet, vel at mærke uden at behøve at tænke på den regning, et hospitalsbesøg kunne have medført, hvis vi havde levet i et land med lavere velfærdsstandarder.

Her mødte vi et skelet af en mand, der nærmest var mere død end levende. Han havde ikke spist i dagevis og ikke drukket andet end vand, og at han overhovedet var kommet til lufthavnen, var et mirakel

Denne episode var voldsom for mig og min lillebror, og ikke mindst var den også voldsom for min far. Det blev et wake-up call, der gjorde, at det nu lykkedes at få ham på kontanthjælp, og langsomt kunne han begynde at leve et bare nogenlunde anstændigt liv. Takket være en reelt understøttende hånd fra det offentliges side begyndte min far at spise ordentligt igen, at betale sine regninger til tiden og at opbygge en ro, der hjalp ham med at tøjle sin alkoholisme. Og lige så hårdt det som søn var at opleve sin far falde fra hinanden, lige så givende har det været at se ham blive vækket til live igen.

LÆS DEBAT

Den dag i dag er min far førtidspensionist. Det lykkedes ham ikke at komme ind på arbejdsmarkedet igen på trods af aktivering og lignende, da han – formodentlig som følge af alkoholmisbrug – har svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen og kan få pludselige svimmelhedsanfald. Men han lever, og han har det godt. Han bor med sin kæreste i Holtug, hvor han passer have, passer papbørnebørn og passer lokalsamfundet.

Han har to børn, der stadig har deres far, som de elsker og lader sig inspirere af. Han koster skatteyderne, hvilket vil sige dig og mig, et vist beløb hvert år, men han har en værdi i vores samfund. Fordi han er her og fungerer. Det i sig selv har værdi, og det må vi ikke glemme, bare fordi det ikke har sin egen kolonne i regnedrengenes Excel-ark.

Jeg er stolt af at leve i et samfund, hvor vi sørger for, at ingen går til i fattigdom. Det er ikke løgn, når politikere på venstrefløjen siger, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Det er derimod løgn, når nogen vil påstå, at kontanthjælpsmodtagere er forkælede og har det for godt. Kontanthjælpsmodtagere er mennesker som alle andre, de er alle forskellige og har forskellige historier, der har bragt dem dertil, hvor de er.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debatten om kontanthjælpsmodtagere har raset både op til og under valgkampen, og det er den samme parade af tomme ord om, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, og at der er behov for ’et moderne kontanthjælpsloft’, vi igen og igen hører fra de borgerlige partier. Ordene er tomme, fordi det endnu ikke er lykkedes at påvise, at det ikke kan betale sig at arbejde.

Faktisk forholder det sig lige omvendt: Tal fra Finansministeriet viser, at kun 0,6 procent af danskerne ikke har en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, men ud af dem arbejder 3 ud af 5 alligevel. Det er altså et forsvindende lille problem, ja højst en bagatel!

LÆS DEBAT

De borgerlige kaster sig derfor ud i en skræmmekampagne: De fremstiller kontanthjælpsmodtagere som en alt for privilegeret gruppe i samfundet ved at påstå, at 454.215 kroner er et urimeligt (højt!) beløb for en familie med 3 små børn at leve for om året – før skat! Til sammenligning er det 63.661 kroner mindre, end en tilsvarende familie på HK-mindstelønnen har årlig.

En anden del af skræmmekampagnen består i at male billeder af kontanthjælpsmodtagere som dovne og forkælede. At eksemplerne på disse kontanthjælpsmodtagere ikke er meget andet end vandrehistorier i direktørkredse, går man ikke så meget op i i den blå-sorte blok. Målet er blot at skabe en folkelig forargelse over en udsat gruppe i samfundet, så man ikke fremstår kold og kynisk, når man træder på dem for at skaffe penge til skattelettelser.

I hele den, i øvrigt dybt umoralske, proces er det ikke underligt, at en masse nuancer går tabt. Ikke mindst bliver mange mennesker, der af den ene eller den anden grund er på kontanthjælp, stigmatiseret og set ned på, og deres liv og økonomi bliver gjort til genstand for offentlig diskussion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At udnævne dem til syndebukke i et aggressivt forsøg på selv at fremstå som værner af skatteborgernes penge er uanstændigt og alt andet end stuerent. Det er både dybt manipulerende og helt ude af proportioner, i forhold til hvilket problem kontanthjælpens niveau med nogen rimelighed kan siges at være.

Og sidst, men ikke mindst er det en destruktiv undervurdering af den gevinst, kontanthjælpen er – både for samfundet og for de mennesker, som kun klarer sig takket være den. Sådan nogle som min far.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden