Censur. Fransk domstol har nedlagt forbud mod at vise filmen Adeles liv i de franske biografer.
Foto: Pr-foto

Censur. Fransk domstol har nedlagt forbud mod at vise filmen Adeles liv i de franske biografer.

Andreas Holck Høeg-Petersen

Lad os få mere realistisk sex på film

’Adéles liv’ kan give unge (lesbiske) en langt mere meningsfuld forestilling om sex end det virkelighedsforvrængende bras, der kommer fra Hollywood.

Andreas Holck Høeg-Petersen

At en fransk domstol nu har nedlagt forbud mod at vise den prisvindende film ’Adéles liv’ i de franske biografer er intet mindre end absurd. Det viser nemlig hvor sølle en forfatning Vesteuropas selvhøjtidelige moral befinder sig i.

NYHEDEN

Forbuddet kommer i forlængelse af en politisk kampagne fra en fundamentalistisk katolsk organisation, der mener, at filmens »realistiske sex-scener kan virke stødende på et ungt publikum«. Den franske domstol har i sin begrundelse for at forbyde filmen ligeledes lagt vægt på sex-scenernes realisme.

Af dette kan vi altså udlede to ting: at ytringsfriheden kun er hellig, så længe truslen kommer fra muslimsk side, og at sex er farligt.

For at starte med det sidste, så bør man overveje, hvori problemet i »realistiske sex-scener« ligger. Ville det være bedre for den franske censur, om scenerne havde været urealistiske? Og hvordan ser en urealistisk sex-scene overhovedet ud? Måske foretrækker man at se sex portrætteret, som jeg gætter på, at en jomfru forestiller sig det foregår. Sådan, med blafrende gardiner, violin-spil og to mennesker, der får orgasme i samme sekund.

Lad os nu være ærlige om, at sex er svedigt, larmende, fysisk, snavset og fuld af væsker

Problemet er, at denne form for samleje, som de fleste Hollywood-film hælder til, absolut intet har med sex at gøre. Ja, det er nærmest ligeså misvisende som porno, blot med omvendt fortegn. Sex er svedigt, larmende, fysisk, snavset og fuld af væsker. Lad os nu for pokker være ærlige!

SOCIALRÅDGIVER

Derfor var det decideret befriende, at ’Adéles liv’ turde give en realistisk skildring af, hvordan sex mellem to kvinder tager sig ud. Hvordan kan dette være skadeligt for unge mennesker? Jeg tror omvendt, at ’Adéles liv’ kan bane vejen for at give unge (lesbiske) en langt mere meningsfuld forestilling om sex end det sædvanlige, virkelighedsforvrængende bras, der strømmer ud af Hollywoods over- og underverden.

Vi har altid forsøgt at beskytte ungdommen mod sex, selvom sex lader til at være unge såvel som voksne menneskers yndlingsbeskæftigelse. Dette har rod i en gammel kristen tanke om sex som noget syndigt, men der er også en grad af fornuft i at holde børn og unge på afstand af seksuel vold, udnyttelse og misbrug. Det komplekse i et seksuelt overgreb kan nemlig rigtig nok være med til at give unge, uerfarne mennesker et forvrænget billede af seksuelle relationer.

Men det paradoksale er, at i ’Adéles liv’ er den seksuelle akt ikke forbundet med andet end nydelse. Begge kvinder gør det helt frivilligt, og scenerne emmer af intimitet, hengivenhed og kærlighed. Så jeg spørger lige én gang til: hvordan i alverden kan det på nogen måde være andet end et forbillede for unge, sex-lystne kvinder (og mænd)?

Vi har altid forsøgt at beskytte ungdommen mod sex, selvom sex lader til at være unge såvel som voksne menneskers yndlingsbeskæftigelse

Kunne man forestille sig, at det har noget at gøre med, at ytringsfriheden slet ikke er så hellig, som vi ellers bryster os af? Lad os forestille os, at muslimske organisationer havde presset på for at få filmen forbudt med samme argument som den katolske. I så fald havde den yderste højrefløj i løbet af ingen tid fordømt beslutningen på det kraftigste, og ’Adéles liv’ ville med al sandsynlighed være blevet fremhævet som et vigtigt slag for kunstnerisk frihed, vestlige værdier og ligestilling mellem kønnene.

KØNSDEBATTØR

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan går det typisk, når racistiske eller religionskritiske kunstnere censureres, eller når museer vælger ikke at udstille deres værker. Knæfald for islam, politisk korrekthed og indskrænkning af ytringsfriheden, kaldes det typisk. Men når Lars von Trier erklæres ’persona non grata’ ved Cannes filmfestivalen, fordi jødiske organisationer ikke kan se ironien i hans nazi-joke, er der ingen, der ser, at ytringsfriheden trues.

Når busreklamer, der opfordrer til boykot af produkter fra ulovlige bosættelser pilles ned, fordi organiserede anti-muslimske kræfter rotter sig sammen om at klage, betragtes det heller ikke som en undertrykkelse af bestemte politiske holdninger. Når en ung mand bliver fyret fra Bilka, fordi han har forsvaret Danmark og danske muslimer i en Facebook-debat, mener højrefløjen blot, at det er et indre anlæggende hos Bilka.

Og når en prisvindende film forbydes i Frankrig, fordi katolikker synes sex-scenerne er for realistiske, ja, så kommer der kritik fra film-miljøet, men den politiske fordømmelse udebliver med al sandsynlighed. Det i sig selv er der ikke noget problem i. Dobbeltmoralen er til gengæld afskyelig.

Lad os få mere realistisk sex på film.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden