Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blå. Hvis socialdemokraterne for godt 100 år siden havde haft samme (sørgelige) ambitionsniveau som Carsten Koch, havde vi aldrig været i nærheden af at få opbygget et velfærdssamfund, skriver Brian Esbensen.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Blå. Hvis socialdemokraterne for godt 100 år siden havde haft samme (sørgelige) ambitionsniveau som Carsten Koch, havde vi aldrig været i nærheden af at få opbygget et velfærdssamfund, skriver Brian Esbensen.

Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har Carsten Koch fået kuk?

Tidligere skatteminister Carsten Koch (S) lader som om, han er den eneste økonom i verden – og at han derfor per definition har ret – selv om både nobelpris-modtagere og masser af danske økonomer er lodret uenige med ham, når han roser Corydons nedskæringspolitik

Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagbladet Information bragte forleden et længere interview med socialdemokraten og tidligere skatte- og sundhedsminister i Nyrup-regeringen, Carsten Koch, som også i andre sammenhænge de seneste par måneder har blandet sig i debatten om tidens førte økonomiske politik.

Det interessante ved Carsten Koch er, at han tidligere var kendt som en ganske rød og marxistisk inspireret økonom, der så det som en af sine fornemmeste opgaver at udfordre mainstream økonomisk tænkning.

Men det er længe siden, og ligesom finansminister Bjarne Corydon for nylig slog fast, at »det er grundlæggende forkert at opfatte socialdemokraterne som et venstrefløjs-parti«, er der heller ikke meget rødt over Koch længere, der direkte adspurgt, og noget tøvende, slutter omtalte interview med at svare: »Tja... jeg vil vel kalde mig selv... midtersocialdemokrat«.

De fleste andre kalder ham dog blå eller nyliberal, herunder flere fra hans eget parti.

LÆS MERE

For en måneds tid siden var Carsten Koch i Debatten på DR2, hvor hans tilgang meget fint sammenfatter pointen i denne sammenhæng: Jeg er økonom, og derfor har jeg ret.

Særligt to argumenter gik igen, og det ene var møntet på dem, der mener noget andet end Koch: »De har ikke forstand på den økonomiske videnskab«, og det andet var afslutningen på de sætninger, hvor vi derefter blev belært om, hvordan det så forholdt sig: »Det er der masser af empiri, der viser«.

Problemet er bare, at begge dele er det rene vrøvl. Der findes naturligvis ikke én objektiv økonomisk teori, som man er bare tilnærmelsesvis enige om, men en masser konkurrerende økonomiske skoler, hvoraf en del mener det stik modsatte af, hvad Carsten Koch (og venner) gør.

Derudover – og det er nok den helt centrale pointe, hvis man skal forstå, hvor filmen for alvor knækker for Koch, Corydon og andre blå socialdemokrater – så taler man om virkeligheden, empirien og udviklingen, som om det er noget, der eksisterer fuldstændig uafhængigt af os og vores valg.

Der findes naturligvis ikke én objektiv økonomisk teori, som man er bare tilnærmelsesvis enige om, men en masser konkurrerende økonomiske skoler

Men det er jo netop hele kernen i en (ægte) socialdemokratisk tankegang, at man ønsker at korrigere og intervenere i forhold til markedet, da det ellers ender i den rene darwinisme og ultraliberalisme, hvor kun de allerstærkeste (eller mest skrupelløse) overlever.

Hvordan virkeligheden, eller 'empirien' om man vil, ser ud i morgen, beror jo på de valg, vi træffer i dag.

Det giver derfor slet ikke nogen mening, at man som socialdemokrat taler om 'nødvendighedens politik' og henviser til det ene og det andet, for at begrunde nedskæringer og forringelser på det sociale område.

Det socialdemokratiske projekt går lige præcis ud på at udfordre det utæmmede markeds logik; ikke at tage det for givet og henvise til det som 'empiri', der forhindrer, at vi fører en solidarisk økonomisk politik, hvor lighed, retfærdighed, medindflydelse og reel frihed er centrale pejlemærker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis arbejderbevægelsen og socialdemokraterne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, havde haft samme (sørgelige) ambitionsniveau som Carsten Koch, havde vi jo aldrig været i nærheden af at få opbygget det velfærdssamfund, som vi er endt med.

Det leder tilbage til det andet meget problematiske i Kochs argumentation, nemlig at han belejligt lader som om, han er den eneste økonom i verden, og skulle der endelig være andre, så vil de sige det samme som ham.

Det er bare ikke i nærheden af at være tilfældet. Blandt andre den amerikanske økonom og nobelpris-modtager, Paul Krugman, står for en markant anderledes tilgang, og han har flere gange, eksempelvis i New York Times,begrædt, hvad han kalder 'Europas økonomiske selvmord', altså det, som på de her kanter henvises til som 'reformer', 'nødvendige besparelser' og 'ansvarlig mådehold'.

Med al respekt for den tidligere danske minister, så kunne det jo tænkes, at der var en grund til, at nobelprisen står på Krugmans natbord og ikke på Carsten Kochs

Og med al respekt for den tidligere danske minister, så kunne det jo tænkes, at der var en grund til, at nobelprisen står på Krugmans natbord og ikke på Carsten Kochs.

Også i en dansk kontekst bliver Carsten Koch modsagt at toneangivne økonomer. I forbindelse med S-R-SF-regeringens sænkning af selskabsskatten, som Koch støttede varmt, (naturligvis med henvisning til 'empirien' og alle de udenlandske investeringer, der nu ventede os), udtalte Kristian Weise, der er økonom og direktør i tænketanken Cevea: »I OECD-landene er selskabsskatten blevet reduceret fra omkring 45 procent i midten af firserne til tæt ved 25 procent i dag. Og her er det faktisk gået den modsatte vej: Investeringerne i ny produktion er faldet i den periode, hvor selskabsskatten er blevet reduceret«.

Carsten Koch repræsenterer en snæver økonomisk tænkning, som slet ikke indfanger de mange aspekter, der har indvirkning på en økonomi, hvorfor det er så som så med hans 'empiri', da den i bedste fald er utrolig mangelfuld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

'Homo econumicus' er ikke bare er død for længst, men var fra starten en teoretisk konstruktion uden forbindelse til virkeligheden.

Carsten Koch har ganske givet styr på de økonomiske teorier, han lærte på universitet sidst i 1960'erne, men ret meget fornuftigt har hverken han eller de dominerende kræfter hos socialdemokraterne desværre at sige om vor samtids komplekse økonomiske udfordringer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden