300 døde - hvordan kan alle være så tavse?

Lampedusa. Overlevende flygtninge efter katastrofen i går. I alt er op mod 25.000 flygtninge omkommet i Middelhavet de seneste år. Vi kan ikke blive ved at vende det blinde øje til, og de store danske humanitære- og flygtningeorganisationer kan da slet ikke, skriver Brian Esbensen.
Lampedusa. Overlevende flygtninge efter katastrofen i går. I alt er op mod 25.000 flygtninge omkommet i Middelhavet de seneste år. Vi kan ikke blive ved at vende det blinde øje til, og de store danske humanitære- og flygtningeorganisationer kan da slet ikke, skriver Brian Esbensen.
Lyt til artiklen

I Italien vajer flagene på halvt i dag.

Torsdag kæntrede en båd med omkring 500 afrikanske flygtninge udfor den syditalienske ø Lampedusa; 300 druknede - kvinder, børn og svage flygtninge.

LÆS ARTIKEL

Op mod 300 døde: Italien holder sørgedag for druknede flygtninge

Udover at være en sørgelig enkeltbegivenhed, så er det desværre noget nær hverdagskost, at lig skyller op på Europas sydvendte kyster, eller at faldefærdige pramme driver rundt i Middelhavet med døende og udmagrede flygtninge, hvor man med fuld overlæg IKKE kommer dem til undsætning.

For så kunne det jo være, at de få overlevende kunne komme i tanke om at søge asyl.

For en sjælden gang skyld skal de danske medier have ros:

300 døde var trods alt lige rigeligt til, at man kunne ignorere nyheden, så denne gang har danskerne i det mindste kunne læse, se og høre om tragedien.

Hatten af for det. Men så hører begejstringen også op.

Bådkatastrofe sætter spot på Europas flygtningeproblem

Hvor i alverden er alle de humanitære organisationer, og hvor er de humanistiske stemmer, som kæmper for at dette vanvid må stoppe nu?

Den danske udviklingspolitiske strategi lægger endda eksplicit op til, at man skal kritisere og udfordre de forhold som skaber nød, lidelse og fattigdom.

Det er faktisk nærmest en pligt. Og som udviklingsminister Christian Friis-Bach (R) formulerede det forrige år, så skal de humanitære organisationer skabe mere »ballade«, for kun på den måde kan man ændre noget her i verden til det bedre.

Men ingen siger noget, end ikke Dansk Flygtningehjælp har åbnet munden, selv om de udmærket er klar over, hvad problemet er, og hvorfor det kun bliver værre og værre.

Sandheden er, at trods flygtningekonventioner og internationale aftaler er systemet reelt brudt sammen og retten til at søge asyl de facto ophævet.

Ikke fordi flygtningestrømmene er blevet specielt meget større, men fordi europæerne bare har bestemt sig for at være ligeglade, og i stedet for at forholde sig til problemerne tror man, at de løser sig ved at lukke grænserne og kigge den anden vej.

Men problemerne forsvinder ikke; tværtimod.

Uanset om man er såkaldt 'strammer' eller 'slapper' i udlændingespørgsmålet, må vi som minimum have genindført et (velfungerende) system, hvor folks konventionssikrede ret til at søge asyl igen bliver reel, snarere end formel.

Det er symptomatisk at selv de mennesker, der er på flugt fra Syriens blodige borgerkrig, i bedste fald kan håbe på et glas vand og en tørkiks i en overfyldt lejr et sted i Jordans ørken.

Selv om det drejer sig om få hundrede syrere i Danmark, har de stadig kunne skabe uforholdsmæssig meget debat, selv om det er ret enkelt: Hvis ikke disse mennesker kan få asyl, så er der ingen, der kan.

Hvorom alting er, så må man i det mindste have krav på at få sin sag prøvet, og så kan man få et eventuelt afslag og må så forlade landet. Bemærk, at retten til at søge asyl slet ikke er det samme som retten til asyl.

Netop i denne sammenhæng har forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft Hansen, slået fast, at der er en meget uheldig sammenhæng mellem intensiveret kontrol og antallet af døde flygtninge.

Indtil for cirka 11-12 år siden kunne man f.eks. søge asyl på en dansk ambassade i et naboland til det, man var flygtet fra.

Den ret er ophævet, og derfor har man kun disse to valgmuligheder som flygtning:

Bliv i dit krigs- eller katastroferamte lokalområde eller sats hele butikken og forsøg at komme helt til Europa, for først da kan du søge om asyl.

Hvad ville du vælge?

Omkring 25.000 flygtninge skulle være omkommet i Middelhavet de seneste år, og som FN's rapportør for migranters rettigheder sammenfatter pointen:

»Disse dødsfald må ikke ske. Menneskesmuglernes magt øges, når europæiske lande lukker grænserne (...). Uregelmæssig indvandring er ikke en forbrydelse mod hverken mennesker, ejendom eller sikkerhed. 99,99 procent af irregulære migranter udgør ingen sikkerhedstrussel«.

Vi kan ikke blive ved at vende det blinde øje til, og de store danske humanitære- og flygtningeorganisationer kan da slet ikke.

Kom så ud af busken. Disse katastrofer kan forhindres. hvis vi vil det.

Brian Esbensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her