Irak.
Foto: NABIL AL JURANI/AP (arkiv)/AP

Irak.

Brian Esbensen

Vesten har skabt den forudsigelige katastrofe i Irak

Intervention i Irak affødte de terrorgrupper man påstod at ville nedkæmpe.

Brian Esbensen

I 2002/2003 boede jeg i Beirut, Libanon, hvor den paraplyorganisation af arabiske udviklings-NGO’er jeg arbejdede for har hovedkvarter. Det var således lige op til, under og umiddelbart efter den amerikansk ledede militære invasion af Irak, der startede 20 marts 2003.

Vel at mærke en ulovlig invasion baseret på løgne og manipulation, hvor Danmark med Fogh og Venstre i spidsen, spillede en særdeles aktiv rolle i at modarbejde de mange aktører, som allerede dengang advarede mod det skrækscenarie vi – og særligt irakerne – er havnet i.

En af mine hovedopgaver, da jeg i sad i Beirut for cirka 11-12 år siden, var at monitorere udviklingen i Irak, da det stod klart at krigen ville komme. Hvor mange sårede og døde? Hvor mange flygtninge og hvor flygter de hen? Hvordan reagerer den irakiske civilbefolkning på vestlige soldater og militær? Hvor gemmer de mange masseødelæggelsesvåben (som viste sig at være en af de største løgne) sig?

Jeg pløjede mig i den periode derfor igennem ufatteligt mange artikler, analyser, kommentarer, rapporter osv. og det virkeligt deprimerende er, at nærmest ingen indsigtsfulde analytikere ikke havde forudset hvad en krig i Irak ville afstedkomme, og af samme grunde advaret mod en sådan.

LÆS MARCUS RUBIN

I sensommeren 2002, altså mere end seks måneder før invasionen, skriver den verdenskendte amerikanske professor og mellemøstkender, Richard Falk, en analyse, hvor han redegør for hvad en krig i Irak vil betyde; både på kort sigt og på den lidt længere bane.

»Den forslåede krig vil få farlige og destabiliserende konsekvenser, for regionen og for verden. (…) Det vil afstedkomme voksende anti-amerikanisme (…) og intensivere risikoen for global terrorisme«.

Falk går så lidt mere i detaljen omkring, hvordan og hvorfor en invasion af Irak vil resultere i kaos og anarki. Tilbage står at han sammen med mange andre, allerede før det første skud var løsnet, forudsagde at al-Qaeda (og dem der er værre) ville blive styrket.

Ironien er at de irakisk-baserede terrorgrupper, ligesom Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, var det pure opsind. Før den USA-ledede invasion i 2003 var der cirka nul – siger og skriver ingen – aktive al-Qaeda krigere i landet.

Hvor al-Qaeda hører op og ISIS (den ’nye’ store islamistiske militære bevægelse i Irak) begynder, er svært at sige med sikkerhed, men i hvert fald opererer der nu tusinder, hvis ikke titusindvis, af radikale sunni-islamister i det krigshærgede land.

Det er i øvrigt fuldstændigt parallelt med ’krigen mod terror’ i Afghanistan. Alt efter hvilken kilde man referer til svinger tallene, men da angrebene begyndte i 2001, estimerede man at der var omkring 2000-5000 talibanere. Nu, 13 år senere, har man foreløbigt dræbt (igen estimeret) omkring 20.000 talibanere, og man skønner at bevægelsen kan mønstre mere end 40.000 krigere.

Forklaringen er simpel: Radikale bevægelser, hvad enten det drejer sig om al-Qaeda og ISIS i Irak eller Taliban i Afghanistan, er ikke en statisk størrelse og de bomber, der skulle eliminerer dem, er netop det, der sikrer deres fortsatte eksistens og ekspansion. Hver gang et amerikansk dronefly dræber én afghaner, får taliban, netop af den grund, fire nye medlemmer.

LÆS LEDER

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage til Irak, hvor Vesten/USA, udover militære fejl, har begået et hav af brølere på det politiske niveau. Det virkeligt bekymrende er, at den linje har man åbenbart tænkt sig at fortsætte med.

Man diskuterer hverken om og i givet fald hvilke fejl man begik, i den indledende fase , da man afsatte det sunni-dominerede Bath-regime, ligesom man heller ikke rigtigt reflekter over ’tilbagetrækningen’, hvor man i hvert fald proforma overdrog magten til irakerne.

Derfor er det bedste man nu kan komme på, at ’hjælpe’ det irakiske (shia-dominerede) regime med igen-igen at bombe de al-Qaeda/ISIS-kontrolerede områder. Det er katastrofalt at man på baggrund af så mange fejltagelser stadig ikke forstår, at krudt og kugler ikke er en løsning, men er en del af problemet.

Vesten er ikke skyld i alle verdens ulykker, men hvis der er en, hvor de er, er det i forhold til den irakiske tragedie. Ofrene befinder sig Irak (hvis de da ikke er døde eller flygtet for længst), men de skyldige skal findes i Vestens hovedstæder, ikke mindst i Washington, London, Bruxelles og København.

Først når vi erkender det, frem for at klargøre kampflyene endnu engang, kan vi komme videre og få trukket i de tråde, der kan bringe fred og stabilitet til det irakiske folk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce