Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Emil Sloth Andersen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drop klagesangen om, at vi studerende dåner af stress

Vores generation lider først og fremmest af klynkeri - unge har aldrig haft bedre vilkår.

Emil Sloth Andersen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var jeg et stresset menneske. Når eksamenerne blev for meget, vandrede jeg ned til KU’s kantine. Jeg nippede til den SU-betalte café latte. Og jeg klynkede over, at glasset var halvt tomt.

På samme måde spreder selvmedlidenheden sig i alle afkroge af universitet her i eksamenstiden. »Jeg er rimelig stresset«, stønner vi skiftevis. Vi repeterer den sætning for hinanden til læsegruppemøderne, før jobsamtalerne, på studiejobbet indtil den bliver sand.

Også i de danske aviser læser vi løbende om studerende, som pines af den store, stygge fremdriftsreform. Eksamenstiden viser, at de studerendes største problem ikke er stress.

Vores generation lider først og fremmest af klynkeri. Klynkeri er en irrationel automatreaktion, en sygdom, som har inficeret ungdommen gennem verbale smitteveje. Vores immunforsvar er kørt i sænk af mors gryderetter og statens sociale sikkerhedsnet. Modgang hærder, og derfor er mange af os bløde som smør. Et mindretal af os er reelt stresset, mens flertallet følger trenden i at fremstå stresset.

Det farlige ved klynkeriet er, at det kun forstørrer de udfordringer, vi alligevel møder

Det farlige ved klynkeriet er, at det kun forstørrer de udfordringer, vi alligevel møder. Hvad nytter periodisk klynkeri over eksaminer? Det svarer til at klynke over regnen. Du kan aldrig klynke regnen væk, men du kan klynke så meget, så problemerne regner ned over dig. Udfordringerne bliver kun sværere at håndtere, jo mere vi klynker, og jo mindre vi klynker jo lettere bliver det. Derfor er klynkeriet en farlig tendens.

Idéen om at stress skulle være de studerendes største problem punkteres samtidig af, at vi i et historisk og et internationalt perspektiv står bedre stillet end nogensinde. Vi går på universiteter, som topper internationale ranglister. Vi betales for at tage en uddannelse, mens andre betaler for uddannelse. Vi studerer gennemsnitligt 28 timer om ugen. Ja, vi har det godt i nutiden. Men faktisk kan vi med fordel se til fortiden.

Ud af den danske jord voksede engang selvopofrelse. Selvopofrelse gennemsyrede bønderne på markerne, mælkekusken på landevejene og Mærsk-ansatte på internationale farvande. Selvopofrelse gennemsyrede de mennesker, der brugte omverdenen i stedet for at brokke sig over den.

Selvopofrelse gjorde ambitioner til virkelighed, det gør selvmedlidenheden ikke. Så lad os droppe den evindelige sang om studerende, der dåner af stress. Som et mundheld siger: Det er ikk’ som man har det. Det som man ta’r det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden