Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Emil Sloth Andersen

Drop klagesangen om, at vi studerende dåner af stress

Vores generation lider først og fremmest af klynkeri - unge har aldrig haft bedre vilkår.

Emil Sloth Andersen

Engang var jeg et stresset menneske. Når eksamenerne blev for meget, vandrede jeg ned til KU’s kantine. Jeg nippede til den SU-betalte café latte. Og jeg klynkede over, at glasset var halvt tomt.

På samme måde spreder selvmedlidenheden sig i alle afkroge af universitet her i eksamenstiden. »Jeg er rimelig stresset«, stønner vi skiftevis. Vi repeterer den sætning for hinanden til læsegruppemøderne, før jobsamtalerne, på studiejobbet indtil den bliver sand.

Også i de danske aviser læser vi løbende om studerende, som pines af den store, stygge fremdriftsreform. Eksamenstiden viser, at de studerendes største problem ikke er stress.

Vores generation lider først og fremmest af klynkeri. Klynkeri er en irrationel automatreaktion, en sygdom, som har inficeret ungdommen gennem verbale smitteveje. Vores immunforsvar er kørt i sænk af mors gryderetter og statens sociale sikkerhedsnet. Modgang hærder, og derfor er mange af os bløde som smør. Et mindretal af os er reelt stresset, mens flertallet følger trenden i at fremstå stresset.

Det farlige ved klynkeriet er, at det kun forstørrer de udfordringer, vi alligevel møder

Det farlige ved klynkeriet er, at det kun forstørrer de udfordringer, vi alligevel møder. Hvad nytter periodisk klynkeri over eksaminer? Det svarer til at klynke over regnen. Du kan aldrig klynke regnen væk, men du kan klynke så meget, så problemerne regner ned over dig. Udfordringerne bliver kun sværere at håndtere, jo mere vi klynker, og jo mindre vi klynker jo lettere bliver det. Derfor er klynkeriet en farlig tendens.

Idéen om at stress skulle være de studerendes største problem punkteres samtidig af, at vi i et historisk og et internationalt perspektiv står bedre stillet end nogensinde. Vi går på universiteter, som topper internationale ranglister. Vi betales for at tage en uddannelse, mens andre betaler for uddannelse. Vi studerer gennemsnitligt 28 timer om ugen. Ja, vi har det godt i nutiden. Men faktisk kan vi med fordel se til fortiden.

Ud af den danske jord voksede engang selvopofrelse. Selvopofrelse gennemsyrede bønderne på markerne, mælkekusken på landevejene og Mærsk-ansatte på internationale farvande. Selvopofrelse gennemsyrede de mennesker, der brugte omverdenen i stedet for at brokke sig over den.

Selvopofrelse gjorde ambitioner til virkelighed, det gør selvmedlidenheden ikke. Så lad os droppe den evindelige sang om studerende, der dåner af stress. Som et mundheld siger: Det er ikk’ som man har det. Det som man ta’r det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce