Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunstigt? Danmark bør se på tiltag, der legaliserer fertilitetsteknologi, som kan give et barn tre biologiske forældre, skriver Fatima Sabir.
Foto: Klaus Gottfredsen (arkiv)

Kunstigt? Danmark bør se på tiltag, der legaliserer fertilitetsteknologi, som kan give et barn tre biologiske forældre, skriver Fatima Sabir.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debattør: Ja tak til tre biologiske forældre

Omstridt fertilitetsteknologi bør lovliggøres i Danmark.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har længe været muligt, men nu kan det også blive lovligt, hvis den britiske regering legaliserer fertilitetsteknologi, der skaber embryoner ud fra tre personer, hvor en mand og en kvinde leverer hver 49 procent af det genetiske materiale, mens en anden kvinde leverer 2 procent af genetisk materiale til et embryon.

Formålet med at anvende 2 procent dna fra en anden kvindes æg er, at man herved kan erstatte sygt dna i et æg, der indeholder en arvelig sygdom.

Teknologien muliggør derfor, at kvinder, der kun har æg med arvelige sygdomme, kan få raske børn, som bærer deres gener.

I Danmark er fertilitetsteknologien ulovlig, men jeg vil argumentere for, at det burde ændres.

LÆS MERE

Der syntes at være mindst tre gode argumenter for denne fertilitetsteknologi.

For det første kan teknologien betyde flere raske børn. Ved at fjerne den del af dna’et, som vil gøre embryonet sygt, kan vi sikre, at flere børn fødes raske. Faktisk vil teknikken også eliminere visse arvelige sygdomme.

Børn skabt på denne måde vil nemlig ikke have fået arvelige sygdomme fra moderen, og de vil derfor heller ikke videreføre sygdommen, men vil få raske efterkommere.

Et andet argument for teknologien er, at flere par vil få genetisk beslægtede børn. I dag findes der en gruppe kvinder, som vi ikke kan hjælpe via fertilitetsbehandlinger til at få deres egne børn. Det er kvinder, der producerer sygdomsbærende æg.

Ved at fjerne den syge del af æggets dna og erstatte dette med dna fra en andens kvinde æg, kan disse kvinder få børn, de deler dna med.

Ved at fjerne den del af dna’et, som vil gøre embryonet sygt, kan vi sikre, at flere børn fødes raske

Det tredje argument for legaliseringen er, at den vil betyde færre embryodestruktioner samt provokerede aborter.

Hvis vi, allerede før vi sætter embryonet i livmoderen, har sikret os mod, at barnet bære arvelige sygdomme, vil vi undgå, at moderen senere får foretaget en abort på grund af sygdomskonstatering.

Det vil skåne moderen for den ubehagelige oplevelse, at hun først har glædet sig over sin graviditet for senere at vælge en abort grundet sygdomskonstateringen.

Legaliseringen vil også medføre, at færre embryoner vil blive destrueret, hvilket for nogle har intrinsisk værdi. I dag producerer vi embryoner af forældre med alvorlige, arvelige sygdomme såsom Huntington, som vi efterfølgende sygdomsscreener.

Med fertilitetsteknologien vil man - fremfor at skulle screene embryonerne og destruere de syge - blot kunne gå ind og erstatte den del af dna’et, som forårsager sygdommen. Derved kan flere embryoner blive til raske børn.

Vi vil altså med denne fertilitetsteknologi få flere raske børn, udrydde visse arvelige sygdomme, hjælpe flere kvinder til at få genetisk beslægtede børn og få færre provokerede aborter og embryodestruktioner som følge af sygdomskonstatering.

Der er altså gode argumenter for en legalisering af fertilitetsteknologien.

Men imod teknologien findes også en række indvendinger. Disse vil jeg i det følgende diskutere og vise, hvordan de ikke er tilstrækkelige til en fortsat afvisning af teknologien.

En af indvendinger udtrykker et forsigtighedsprincip, om at vi bør være varsomme med at anvende teknologi, som kan have uforudsete, alvorlige konsekvenser, der grundlæggende ændrer vores måde at være menneske på.

Selv om forsigtighedsprincippet generelt fremstår fornuftigt, synes det ikke at betyde, at vi her ikke skal legalisere fertilitetsteknologi, som den, der er tale om her.

Der er nemlig ikke grund til den store bekymring, eftersom HFEA, som kontrollerer sikkerheden for fertilitet og embryologi i Storbritannien, har vurderet teknologien som sikker – og som med mange andre teknologier som for eksempel elevatorer og brobyggerier må vi forlade os på, at teknologier, som af eksperter vurderes som sikre, reelt også er det.

Hvis vi ønsker at forhindre, at lesbiske med fertilitetsteknologien får børn med hinanden, kan vi lovgive os ud af det

En anden kritik fremfører, at fertilitetsteknologien bryder med den europæiske konvention om, at man ikke må intervenere med menneskets genetik, hvis denne ændres permanent.

Men denne kritik fejer.

For det første tillader konventionen interventioner med terapeutiske formål, hvilket stemmer overens med fertilitetsteknologiens mål om at raskgøre embryoner og dermed fremtidige børn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det andet syntes fertilitetsteknologien ikke at være i uoverensstemmelse med konventionens ånd, der indfanger bekymringen over for kloninger eller permanente ændringer af menneskets grundlæggende dna.

Fertilitetsteknologien er hverken kloning eller en grundlæggende ændring af menneskets dna, men er ændringer, der sikre embryoner raske og normale dna.

En tredje indvending er et glidebaneargument. Her er man bekymret for, at teknologien vil lede til designerbørn, eller at lesbiske kan få børn med hinanden. Men ingen af disse bekymringer er reelle.

For det første tillader teknologien ikke, at to kvinder i et lesbisk forhold kan få børn med hinanden – det kræver stadig en sædcelle at producere eksempelvis drengebørn.

Hvis vi, for det andet, ønsker at forhindre, at lesbiske med fertilitetsteknologien får børn med hinanden, kan vi lovgive os ud af dette ved at begrænse fertilitetsteknologien til dna-ændringer, som har til formål at fjerne alvorlige sygdomme.

Ved en sådan lovgivning kommer vi også uden om bekymringen for designerbørn. Derfor, som med alle andre glidebaneargumenter, bør vi huske, at bare fordi vi har sagt A, behøver vi ikke at ende i B.

LÆS ARTIKEL

Fertilitetsteknologien møder også et prioriteringsargument, som går på, at teknologien er omkostningsfuld og kun vil hjælpe et begrænset antal mennesker. Derfor bør vi som samfund ikke prioritere ressourcer til teknologien.

Men hvis vi accepterer, at sundhedsvæsnet ikke bør prioritere denne fertilitetsbehandling, betyder det ikke, at vi skal forbyde fertilitetsbehandlingen. At vi fra samfundet side ikke skal udbyde en behandling, betyder ikke, at vi skal forbyde den.

For eksempel er brystforstørrelser ikke del af det offentlige tilbud, men vi har ikke forbud mod dem.

Argumenterne imod en lovliggørelse af fertilitetsteknologien syntes svage og problematiske

Et sidste argument mod fertilitetsbehandlingen er, at indgreb i embryonets dna, hvor vi giver det 3 forældre, er unaturlige.

Men som Kasper Mosekjær i sidste uge tydeliggjorde i sit blogindlæg, så er naturlighedsargumenter problematiske og kan ikke i sig selv udgøre argumenter for eller imod et tiltag.

LÆS INDLÆG

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det andet findes der i dag masser af familier, hvor børn har flere sociale forældre i de såkaldte regnbuefamilier. Her viser undersøgelser, at børn med 3 eller flere forældre klarer sig lige så godt som andre børn.

Vi kan derfor have en forventning om, at det også vil være tilfældet, hvis børn har 3 biologiske forældre, og hvis disse børn har lige så gode liv som andre børn, så synes det ikke klart, at disse børn ikke skulle komme til verden.

Det vil sige, at der samlet set fremstår flere gode grunde til, at vi skal legalisere en fertilitetsteknologi, der skaber børn med 3 forældre, mens argumenterne imod syntes svage og problematiske.

Jeg mener derfor, at vi på lige fod med den britiske regering bør se på tiltag, der legaliserer denne form for fertilitetsteknologi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden