Det har længe været muligt, men nu kan det også blive lovligt, hvis den britiske regering legaliserer fertilitetsteknologi, der skaber embryoner ud fra tre personer, hvor en mand og en kvinde leverer hver 49 procent af det genetiske materiale, mens en anden kvinde leverer 2 procent af genetisk materiale til et embryon.
Formålet med at anvende 2 procent dna fra en anden kvindes æg er, at man herved kan erstatte sygt dna i et æg, der indeholder en arvelig sygdom.
Teknologien muliggør derfor, at kvinder, der kun har æg med arvelige sygdomme, kan få raske børn, som bærer deres gener.
I Danmark er fertilitetsteknologien ulovlig, men jeg vil argumentere for, at det burde ændres.
LÆS MERE
Der syntes at være mindst tre gode argumenter for denne fertilitetsteknologi.
For det første kan teknologien betyde flere raske børn. Ved at fjerne den del af dna’et, som vil gøre embryonet sygt, kan vi sikre, at flere børn fødes raske. Faktisk vil teknikken også eliminere visse arvelige sygdomme.
Børn skabt på denne måde vil nemlig ikke have fået arvelige sygdomme fra moderen, og de vil derfor heller ikke videreføre sygdommen, men vil få raske efterkommere.
Et andet argument for teknologien er, at flere par vil få genetisk beslægtede børn. I dag findes der en gruppe kvinder, som vi ikke kan hjælpe via fertilitetsbehandlinger til at få deres egne børn. Det er kvinder, der producerer sygdomsbærende æg.
Ved at fjerne den syge del af æggets dna og erstatte dette med dna fra en andens kvinde æg, kan disse kvinder få børn, de deler dna med.
Ved at fjerne den del af dna’et, som vil gøre embryonet sygt, kan vi sikre, at flere børn fødes raske
Fatima Sabir
Det tredje argument for legaliseringen er, at den vil betyde færre embryodestruktioner samt provokerede aborter.
Hvis vi, allerede før vi sætter embryonet i livmoderen, har sikret os mod, at barnet bære arvelige sygdomme, vil vi undgå, at moderen senere får foretaget en abort på grund af sygdomskonstatering.
Det vil skåne moderen for den ubehagelige oplevelse, at hun først har glædet sig over sin graviditet for senere at vælge en abort grundet sygdomskonstateringen.
Legaliseringen vil også medføre, at færre embryoner vil blive destrueret, hvilket for nogle har intrinsisk værdi. I dag producerer vi embryoner af forældre med alvorlige, arvelige sygdomme såsom Huntington, som vi efterfølgende sygdomsscreener.
Med fertilitetsteknologien vil man - fremfor at skulle screene embryonerne og destruere de syge - blot kunne gå ind og erstatte den del af dna’et, som forårsager sygdommen. Derved kan flere embryoner blive til raske børn.
Vi vil altså med denne fertilitetsteknologi få flere raske børn, udrydde visse arvelige sygdomme, hjælpe flere kvinder til at få genetisk beslægtede børn og få færre provokerede aborter og embryodestruktioner som følge af sygdomskonstatering.
Der er altså gode argumenter for en legalisering af fertilitetsteknologien.
Men imod teknologien findes også en række indvendinger. Disse vil jeg i det følgende diskutere og vise, hvordan de ikke er tilstrækkelige til en fortsat afvisning af teknologien.
En af indvendinger udtrykker et forsigtighedsprincip, om at vi bør være varsomme med at anvende teknologi, som kan have uforudsete, alvorlige konsekvenser, der grundlæggende ændrer vores måde at være menneske på.
Selv om forsigtighedsprincippet generelt fremstår fornuftigt, synes det ikke at betyde, at vi her ikke skal legalisere fertilitetsteknologi, som den, der er tale om her.
Der er nemlig ikke grund til den store bekymring, eftersom HFEA, som kontrollerer sikkerheden for fertilitet og embryologi i Storbritannien, har vurderet teknologien som sikker – og som med mange andre teknologier som for eksempel elevatorer og brobyggerier må vi forlade os på, at teknologier, som af eksperter vurderes som sikre, reelt også er det.
Hvis vi ønsker at forhindre, at lesbiske med fertilitetsteknologien får børn med hinanden, kan vi lovgive os ud af det
Fatima Sabir
En anden kritik fremfører, at fertilitetsteknologien bryder med den europæiske konvention om, at man ikke må intervenere med menneskets genetik, hvis denne ændres permanent.
Men denne kritik fejer.
For det første tillader konventionen interventioner med terapeutiske formål, hvilket stemmer overens med fertilitetsteknologiens mål om at raskgøre embryoner og dermed fremtidige børn.
Skriv kommentar