Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slip dog dopingen fri

Doping er snyd, unaturligt og sundhedsskadeligt, mener de fleste. Men det er noget sludder.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VM i fodbold i Brasilien og cykelklassikeren over dem alle, Tour de France, er to af sommerens helt store højdepunkter for mange af os. Dagligt udsætter vi os frivilligt for hjertebanken og svedige håndflader i sofaen, når kvartfinaler går i forlænget spilletid, og den gule trøje kommer under angreb i Alperne.

Samtidig ved vi godt, at der blandt de imponerende atleter, vi følger på skærmen, sandsynligvis er nogen, som i det skjulte anvender doping for at forbedre deres præstationer.

Lur mig, om vi ikke inden for de kommende uger vil se en eller flere cykelryttere blive knaldet af dopingkontrollen og udråbt som syndere af forargede medier og fans.

De fleste synes, at sportsfolk slet ikke bør bruge doping, og ifølge antidoping-organisationer, sportskommentatorer og idrætsledere er det direkte umoralsk. Det er snyd, unaturligt og sundhedsskadeligt, lyder rygmarvsreaktionerne, og mange tager afstand fra doping, fordi det ganske enkelt er i modstrid med det, man plejer at kalde ’sportens ånd’.

Kun ganske få har modet til at udfordre denne vanetænkning omkring doping. Er det virkelig så moralsk forkasteligt, at sportsfolk bruger præstationsfremmende hjælpemidler?

Tillad mig på denne dag før årets første Tour de France etape at komme med tre gode grunde til, at vi bør legalisere brugen af epo og anabole steroider under lægeligt tilsyn.

1. Doping kan faktisk være sundt

Det er på høje tid, at det internationale antidopingagentur, Wada, begynder at fokusere på atleternes sundhed, der for mig at se bør være det altoverskyggende hensyn i debatten om doping. Faktisk nævner Wada selv atleternes sundhed som en begrundelse for at straffe dopingbrugerne, men deres argumenter er langtfra overbevisende.

For det første findes der en række ’dopingstoffer’, som ikke er skadelige at anvende, hvis det sker i små mængder og under kyndig lægelig supervision og vejledning.

Det bakkes op af flere læger, blandt andre professor Bente Klarlund, der har udtalt, at f.eks. brug af epo i de rette mængder ikke er særligt sundhedsskadeligt. Der er således brug for grænseværdier for, hvor meget doping man må bruge.

For det andet viser studier, at epo også har andre positive effekter end blot at forbedre præstationen. Det kan f.eks. øge en persons restitutionsevne og muligvis bruges som middel mod depression.

For det tredje: Selv hvis doping skulle udgøre en sundhedsrisiko, så accepterer vi jo i forvejen, at sport kan være sundhedsskadelig. Hvert år dør atleter inden for anerkendte sportsgrene som f.eks. motorsport, cykling og ridning.

Hvis man ønsker, at sport ikke skal være sundhedsmæssigt skadelig, så er der nærmest kun skak tilbage. (Og selv skak kan ende galt: Man risikerer jo at blive sær, hvis man spiller for meget, eller falde ned af stolen i udmattelse).

2. Doping kan redde liv

Legalisering af doping vil ikke kun være til gavn for professionelle topatleter.

I dag bruger tusindvis af unge fortrinsvis mænd anabole steroider for at få større muskler, når de løfter vægte. Men de gør det uden at være velinformerede om dosis, kvalitet og bivirkninger. Mange køber disse stoffer på nettet eller direkte gennem kriminelle bander.

I et legalt og reguleret marked, hvor man kan få epo og anabole steroider ordineret under rådgivning af sin læge, vil man minimere de situationer, hvor unge i deres søgen efter større muskler kommer i kontakt med kriminelle miljøer og risikerer deres helbred på grund af manglende information.

Set i det lys vil en frigivelse kunne redde liv. Samtidig vil en legalisering fjerne en indtjeningsmulighed for de kriminelle og mindske antallet af personer, der lider under en dopingdom.

3. Sporten kræver det ypperste

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig bør vi kaste et kritisk blik på det internationale antidopingagentur, Wada’s, hofargument om, at »doping fundamentalt set er i modstrid med sportens ånd« og derfor bør være strafbart.

For hvad betyder ’sportens ånd’ egentlig?

Wada prøver at give denne spøgelsesagtige vending lidt substans med en definition bestående af 11 værdier, der blandt andet omfatter sundhed, excellent præstation, sjov og leg, samarbejde og mod.

Denne definition af ’sportens ånd’ er problematisk, for hvad stiller vi op, når en anerkendt sportsaktivitet er i konflikt med disse værdier? Meget tyder f.eks. på, at det hverken er sundt eller udtryk for sjov eller leg at deltage i Tour de France. Betyder det, at deltagelse i touren skal være strafbart? Selvfølgelig ikke.

Men hvorfor så forbyde, at en atlet doper sig med den begrundelse, at doping er i modstrid med sportens ånd? Wada giver intet svar på, hvordan en afvejning mellem de 11 værdier skal foregå, men det må vi kræve, hvis argumentet om sportens ånd skal holde vand.

For mig at se er det en del af sportens ånd altid at yde sit bedste, og til det skal man selvfølgelig kunne bruge lægehjælp og medicinsk hjælp. Ethvert sportshold med respekt for sig selv har jo i forvejen en læge tilknyttet. Nogen vil mene, at det er ’unaturligt’. Det er da muligt. Men så er det også unaturligt at køre med pladehjul og aerodynamisk hjelm i tidskørsler. Og det vil de færreste vel betragte som umoralsk.

Det er i det hele taget svært at definere, hvad der er unaturligt. Er stoffet epo f.eks. unaturligt? Det findes jo allerede i kroppen, og nogle har fra naturens side mere end andre.

Endvidere må man spørge, hvorfor noget skulle være umoralsk, bare fordi det er unaturligt. Vi accepterer jo i forvejen en masse unaturlige ting – f.eks. kunstig befrugtning og vaccinationer – som moralsk forsvarlige.

Den massive modstand mod epo og anabole steroider forsvinder selvfølgelig ikke, fordi en RUC-professor opregner tre gode grunde. Der må andre på banen, som kan medvirke til at løsne op for den fastlåste debat.

Topatleterne blandt andre. Men det er de færreste, der gør det, for det kan have store omkostninger at udtale sig kritisk om de gældende dopingregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den tidligere cykelstjerne Rolf Sørensen, der sidste år indrømmede, at han brugte epo og kortison i 1990’erne, ville højst sandsynligt være færdig på skærmen, hvis han udtalte sig positivt om doping eller erklærede, at doping slet ikke er sundhedsskadeligt, hvis man får hjælp fra en læge.

Det er et problem, at mange af de personer, som ved noget om emnet i praksis ikke kan udtale sig kritisk om dopingreglerne, for deres stemme er vigtig i en kritisk debat om den antidopingpolitik, vi følger.

Jeg siger ikke, at dopingen bør flyde frit, men der er brug for et opgør med den kategoriske afvisning. Legalisering af epo og anabole steroider under lægeligt tilsyn vil være til gavn for både topatleterne, der kæmper på skærmen, og muskelmændene, der i dag får fingre i stofferne ad kriminelle omveje

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden