Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Roald Als

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske værdier får næppe indflydelse ved at stå på en liste

Værdierne i Geertsens nye kanon er relativt ukontroversielle, men han kan ikke fortælle os, hvad vi skal stille op med dem.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændingedebatten er tilsyneladende tilbage på dagsordenen. Martin Geertsen (V) foreslår en dansk værdikanon, der skal oplyse indvandrere om, hvilke værdier der er grundlæggende her i Danmark.

Inger Støjberg (V) klandrer muslimske indvandrere for ikke at have forståelse for danske sædvaner, værdier og traditioner.

Pia Kjærsgaard (DF) genfremsætter et forslag om, at det muslimske tørklæde skal ud af det offentlige rum.

Endelig lancerer Venstre et nyt udlændingeudspil, der skal lette indvandringen for dem, der er villige til at bidrage til det danske samfund og som ligner os kulturelt, og begrænse indvandringen for dem, der skønnes ikke at ville bidrage og ikke at respektere grundlæggende danske værdier.

LÆS LEDER

Fælles for disse forslag er, at de bygger på en ide om, at vi i Danmark har et værdifællesskab, og at indvandrere, der ikke deler disse værdier, udgør en trussel for fællesskabet.

Bekymringen deles tilsyneladende af mange danskere – i hvert fald mener 50 procent af danskerne, ifølge en ny undersøgelse foretaget for Jyllands Posten, at manglende anerkendelse af danske værdier er den største udfordring ved indvandringen.

Ofte er tanken desuden, at hvis værdifællesskabet smuldrer, så smuldrer den sociale sammenhængskraft også.

Nu bruges udtrykket 'social sammenhængskraft' generelt på en temmelig luftig måde i den offentlige debat, men samfundsforskere plejer at bruge udtrykket til at henvise til sådan noget som tillid, netværk, gensidighed, en følelse af at høre sammen og solidaritet.

LÆS HOLTUG

Hvad er så de danske værdier?

Ifølge Martin Geertsen er det værdier som tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed, tolerance og respekt. Der er her tale om traditionelle, liberale værdier og det er formentlig de færreste, der vil være uenige i, at det er gode værdier at basere et samfund på.

Men som flere kommentatorer har bemærket, er værdierne ikke just unikke for Danmark, og de ligner da også i påfaldende grad de værdier, der i en række andre Vesteuropæiske lande søges fremmet under overskriften 'nationale værdier'.

Bestræbelsen på at fastlægge de nationale værdier udmønter sig, interessant nok, i en transnational tilslutning til liberale værdier, der langt hen ad vejen desuden er sammenfaldende med menneskerettighederne.

På den baggrund er det da heller ikke overraskende, at nationalkonservative debattører nærmest har stået i kø for at supplere med værdier, der i højere grad tænkes at være specifikt danske, herunder Grundtvigs salmer, fodboldlandsholdet, kongehuset, kristendom, julen, samt (sågar) personlige egenskaber som mod og mådehold.

Problemet med at karakterisere den nationale identitet på denne mere specifikke måde er dog samtidig indlysende, nemlig at der er mange danskere, der kan have svært ved at føle sig hjemme i den, herunder ateister, jøder, muslimer og dem, der mener, at kongehuset ikke hører til i et moderne, liberalt demokrati.

Selv om værdierne i Geertsens egen kanon er relativt ukontroversielle, er det bemærkelsesværdigt, at han ikke rigtig fortæller os, hvad vi skal stille op med dem.

Værdierne får næppe nævneværdig indflydelse på samfundslivet blot ved at stå på en liste.

Tænk fx på en værdi som tillid. Der findes forskellige teorier om, hvordan mennesker opnår tillid til hinanden, men ingen af disse teorier taler for, at en værdikanon i sig selv vil have indflydelse på tillidsniveauet i samfundet.

Derimod er der noget, der tyder på, at tillidsniveauet påvirkes af, hvordan det offentlige behandler borgerne, herunder om det behandler dem fair.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er også bemærkelsesværdigt, at Geertsen udelader en værdi, der traditionelt har stået stærkt i det liberale tankegods, nemlig lighed - som andet og mere end ligestilling.

For det første fordi hans ambition tilsyneladende er, at give en liste over de værdier, der er særligt vigtige for danskerne. Her har idealet om en stærk velfærdsstat, der lader de bredeste skuldre bære de tungeste byrder, vist sig at have rigtig godt tag i befolkningen.

For det andet fordi socio-økonomisk lighed er en af de få ting, samfundsforskere faktisk er relativt enige om øger tilliden i samfundet. Det kan bl.a. være en del af forklaringen på, at Danmark er det land i verden, hvor borgerne har den højeste grad af tillid til hinanden.

Selv om der er ret udbredt enighed om de mest basale liberale værdier i demokratier som vores, er det dog langt fra alle, der er enige i, at disse værdier kan stå alene.

Nationalkonservative mener, at sammenhængskraften hviler på en fælles identitet, der er langt tykkere end den relativt tynde identitet, liberale tilbyder som grundlag for fællesskabet.

Tilhængere af medborgerskabstanken finder, at borgenes demokratiske deltagelse i samfundet er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften. Og multikulturalister mener, at vi må anerkende og give plads til hinandens forskelle, hvis vi vil have et velfungerende fællesskab.

Det er altså en grundlæggende uenighed om, hvor meget eller lidt vi behøver at have tilfælles, for at samfundet kan hænge ordentlig sammen.

Hvem har så ret? Det er der desværre endnu ikke forsket så meget i.

Den forskning, der findes, taler dog for følgende. Der er ikke noget, der tyder på, at identifikation med nationen som sådan fremmer solidaritet.

Men hvis den nationale identitet i forvejen indeholder solidariske elementer - fx en norm om gratis adgang til sundhedsydelser - så kan identifikation med nationen, ikke overraskende, være forbundet med tilslutning til disse elementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har også vist sig svært at bekræfte ideen om, at deltagelse i organisationer skulle fremme tilliden til andre borgere.

Derimod er der noget, der tyder på, at værdier som frihed og lighed kan være befordrende for tillid og solidaritet.

Og hvad angår multikulturelle politikker, der sigter mod anerkendelse af religiøse og kulturelle forskelle mellem borgerne, tyder nogle studier på, at de ingen effekter har på tillid og solidaritet, andre på at de har positive effekter.

Det skal dog igen understreges, at der endnu ikke er forsket så meget i disse sammenhænge. Men det er et forskningsfelt i vækst, og vi kan i de kommende år forvente at blive klogere herpå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden