Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard otzen

Tegning: Per Marquard otzen

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Giv debatten om ytringsfriheden en ny chance!

Her er et forsøg på at give debattten om ytringsfriheden en ny start.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Diskussionen om ytringsfriheden og dens grænser dukker igen og igen op i den hjemlige debat. Årsagen hertil er ikke – eller i det mindste meget sjældent – at der præsenteres nye synspunkter, men snarere er der bestandigt er nye anledninger til at fremføre vedkendte positioner i den fortsatte kontrovers.

Det seneste skyd på stammen af anledninger er denne gang hente hos vores nordiske broderfolk.

Den svenske plakatmager Dan Park er idømt en fængselsdom og fået nogle plakater konfiskeret for at have præsenteret racistiske budskaber.

Og Pippi Langstrømpes far kaldes ikke længere 'negerkonge', da ladningen af denne stillingsbetegnelse i dag er en anden, end da Astrid Lindgren oprindeligt forfattede sit elskede værk.

LÆS OGSÅ KRONIKEN

Over for hinanden står typisk de, der kraftigt advokerer for retten til at ytre sig, også med synspunkter der måske kan opfattes spottende eller forhånende, og på den anden side de der er mere betænkelige ved denne brug af ytringsfriheden.

Men inden debatten blot falder tilbage i sit velkendt hak, men den trivialitet der ligger i synspunkter, der vedvarende bliver gentaget, var det måske værd at spørge, om man kunne rykke diskussion af ytringsfriheden et stykke videre, ved at give den en ny start.

Her er i al beskedenhed et bud: Udgangspunktet for diskussion må være det synspunkt, at man godt kan handle forkert, også selvom der kun er tale om en ytring. At hævde det modsatte, er at gøre sig til talsmand for et synspunkt, som der næppe er nogen, der for alvor vil forsvare.

Tag et simpelt eksempel: En person siger til at gruppe børn, at isen på søen godt kan bære, velvidende at det ikke er tilfældet, og men den konsekvens at børnene ender med at drukne.

At hævde, at gerningsmanden her kun fremførte en ytring, og at han derfor ikke handlede forkert, er selvsagt groteskt. Den pågældende handling – her i form af en ytring – er netop en, som ethvert almindelig menneske vil anse for forkert.

Men hvis det er klart, at man kan handle forkert, også selvom man alene har fremført en ytring, så må udgangspunktet for diskussionen om ytringsfriheden være, hvor denne grænse bør sættes for, hvornår ytringer er forkerte og hvornår det ikke er tilfældet.

Men hvordan skal man afklare det spørgsmål?

Svaret er ligetil: Næste gang man står over for en ny sag, der udfordrer ens syn på ytringsfriheden – og dem kommer der til at være mange af i fremtiden – må man overveje: 1) hvad er kriteriet for om en ytring er rigtig eller forkert? – og 2) hvordan placerer denne sag sig i forhold til dette kriterium?

Det første spørgsmål drejer sig altså om, hvad det overhovedet er for forhold, der bør være bestemmende for om en ytring er acceptable eller uacceptabel, mens det andet spørgsmål angår vurderingen af den konkrete sag, man skal tage stilling til.

Men – kunne man indvende – er det ikke meget kompliceret, at begynder at overveje, hvad der udgør et sådan kriterium, altså hvad det er, der gør nogle ytringer acceptable og andre (som i eksemplet med isen) uacceptable?

Der er i dag - i Danmark - en udbredt enighed om, at ytringsfrihed er af stor vigtighed og udgør en kerneværdi i det at have et frit og velfungerende samfund.

Men når det kommer til de spørgsmål, der typisk skiller parterne i den hjemlige debat – som f.eks. om man bør have en racismeparagraf i straffeloven, eller andre tilsvarende spørgsmål – så må man blot erkende, at der er tale om komplicerede sager. Og hvis man blot fremfører sine vurderinger uden reelt at prøve at besvare spørgsmål 1) og 2), så havner vi netop i en debat, som nok kan være domineret af stærke og modstridende kræfter, men som reelt ikke viser nogen form for progression – og som derfor heller ikke gør os klogere på et pokkers kompliceret men vigtigt spørgsmål.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden