Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi danskere har storhedsvanvid på klimaområdet

Den danske klima- og energipolitik trænger til et kritisk eftersyn.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er et lille land, men når det handler om vores opfattelse af dansk energi- og klimapolitik (EKP) er mange af os tæt på storhedsvanvid. Vi ser os selv som et fyrtårn der effektivt viser hele verden hvordan den grønne omstilling skal finde sted.

Vi investerer i halmballefyr, bygger vindmøller, har et udbygget fjernvarmenet, forsøger os med biogas, cykler rigtig meget, øver os i at producere eldrevne biler og har faktisk gjort Samsø selvforsynede med energi.

Desuden er der politisk enighed om at alle fossile brændsler skal være udfaset i 2050. Og regeringen har endvidere en målsætning om at olie og gas skal være helt borte fra varmeforsyningen i 2035.

Grøn omstilling er selvfølgelig ikke gratis. De årlige omkostninger udgør cirka 5 milliarder kroner. Men hvad er argumenterne bag den danske EKP?

Er de 5 milliarder kroner godt givet ud eller kan vi bruger dem mere effektivt også med hensyn til at reducere den samlede mængde af drivhusgasser i verden?

Jeg ønsker at argumentere for, at vi bør bruge pengene anderledes end det er tilfældet i dag.

Det første og mest indlysende argument for dansk EKP er, at den er med til reducerer den samlede CO2-udledning. Dette argument holder desværre næppe ved et nærmere eftersyn.

CO2-mål besluttes på EU-niveau som en samlet kvote for udledningen i EU der bliver solgt og brugt på EU-niveau.

Men hvis der er knaphed på CO2-kvoter, stiger prisen og omvendt hvis der er rigelige CO2-kvoter falder prisen. Det betyder, at en 'ekstra' reduktion i Danmark blot giver andre lande et incitament til at udlede mere fordi de kan købe CO2-kvoter til en lavere pris og dermed vil det typisk bare bevirke en højere udledning i andre EU-lande. Et dansk soloudbrud i energipolitikken betyder altså ikke umiddelbart noget for den samlede CO2-udledningen.

Det andet argument er, at den nuværende EKP er vigtig for den danske forsyningssikkerhed. Desværre bygger dette argument også på varm luft. Danmark er jo en integreret del af det europæiske energimarked, så forsyningssikkerheden bliver sikret på EU plan.

Den nuværende krise i Ukraine, hvor EU har aflagt en musketered på at alle EU lande hjælpe hinanden med at sikre forsyninger af energi, er et godt eksempel på denne integration. Så en såkaldt forbedring i dansk forsyningssikkerhed, skal deles med vores naboer og omvendt.

Et tredje argument peger på at der er behov for foregangslande i den grønne omstilling. En efterprøvning af dette argument, altså om Danmark fungere som et grønt lokomotiv for andres landes energipolitik er i sagens natur besværligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er dog noget bekymrende, at man ud af de 5 milliarder kroner ikke har afsat én krone til at forske i om dansk politik har været effektiv med hensyn til at inspirere andre land.

Men lad os bare formode, at en aggressiv dansk energipolitik giver en vis styrke i europæisk sammenhæng – og dermed også i bredere sammenhæng selvom en reduktion af den samlede danske CO2-udslip på f.eks. 20 pct. om året vil blive 'ædt op' af den kinesiske CO2-udslip på mindre end en skoledag (og det er oven i købet før skolereformen).

Men summa summarum lad os antage af de 5 milliarder kroner gør verdenen 'lidt bedre'. Men det spændende spørgsmålet jo om de 5 milliarder kunne gøre mere gavn end de gør nu. Det kunne f.eks. være at bruge pengene der, hvor de gør mest nytte.

Hvis det centrale argument for dansk energipolitik er, at mindske den samlede udledningen af CO2 i verden, så vil det nok være en god ide at bruge mange af pengene på at tilbyde Kina eller Østeuropa hjælp med reducerer deres udledning, ved at hjælp dem med af opstille til grøn energi.

Men da eksempelvis Kina får 70 pct. af sin energi fra kul og Kina står for 25 pct. af verdens samlede CO2-udledning og vi samtidigt antager at Kinas energiproduktion gennemsnitligt set, per produceret MW energi udleder væsentlig mere CO2 end den danske produktion, så vil vi, samlet set få en mindre udledning af CO2 hvis Danmark primært anvendte pengene på at hjælpe andre lande. Lande der ikke er så langt fremme i skoen og hvis energisektor primært er drevet af kul og ofte kul af en dårlig kvalitet.

Hertil, som det allerede er blevet nævnt, kan man hævde at hvis Danmark begyndte at anvende store summer af penge til klimaforbedringer I Kina, vil Danmark stoppe med at være et forgangsland med hensyn til grøn omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvis det handle om at nedbringe klodens CO2-udledning, så kan Danmark, med en sådan kursændring jo stadigvæk være et forgangsland. For ved at bruge penge på at finansiere grøn omstilling i andre lande end herhjemme, vil vi mere effektivt kunne mindske den samlede udledning af drivhusgasser i verden.

Men selv hvis denne strategi ikke betyder at vi inspirerer så mange andre, så er det vigtige vel ikke, at vi er et forgangsland, men at vores børnebørn har mulighed for at trække vejret. Og de kommer kun til at trække vejret hvis den samlede CO2-udledning i verden ikke stiger – med mindre de kære små bliver udstyret med en rumdragt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden