Ciwan læste til ingeniør, da han blev sat i et underjordisk fængsel i Damaskus. Han havde protesteret mod diskrimination af kurdere og talt for menneskerettigheder.
I fængslet sad han i en celle, hvor der hverken var plads til at ligge ned eller stå oprejst, og den var altid mørklagt. Når vagterne troede, han var faldet i søvn, smed de koldt vand på ham. Når de tog ham ud af cellen, var det for at overdænge ham med spark og slag med hænder og kabler, mens han havde hænderne fastgjort bag ryggen. De råbte ad ham og truede med, hvad de ville gøre ved hans familie.




























