Derfor skal vi ikke forbyde tørklæder i det liberale demokrati

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv) Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)
Tegning: Jørn Villumsen (arkiv) Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Dansk Folkeparti har længe villet forbyde muslimske tørklæder i det offentlige rum. Og en lov fra 2009 forbyder dommere at bære religiøse symboler i retten – en lov, der blev vedtaget efter en debat, der stort set kun handlede om ét symbol, nemlig tørklædet.

For nylig besluttede Syddanmarks regionsråd at undersøge muligheden for at forbyde sygehusansatte at bære religiøse symboler, efter det havde vist sig, at det ikke kan lade sig gøre kun at forbyde tørklæder. Sygehusene i regionen beretter i øvrigt i den forbindelse selv, at tørklæder ikke volder problemer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her