Der er sket et skifte i danskernes syn på kontanthjælp. Ifølge en ny undersøgelse af danskernes holdninger til velfærdsydelser, som Christoph Arndt og Carsten Jensen fra Aarhus Universitet står bag, er danskernes opbakning til kontanthjælp faldet betydeligt i perioden 2007-2015.
I 2007 mente et klart flertal, at staten skulle bruge flere penge på kontanthjælp, hvorimod der i 2015 var et lige så klart flertal, der mente, at staten skulle bruge færre penge på ydelsen.
Kontanthjælpen har i de forløbne år været en varm kartoffel i den politiske debat. Da regeringen lancerede den nye kontanthjælpsreform i 2016, der omfatter kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, vurderede den, at reformen ville ramme ca. 33.000 mennesker og få 650 i arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderede desuden, at ca. 12.000 mennesker hermed ville ryge under fattigdomsgrænsen, heraf 7.000 børn.
Kontanthjælpsloft rammer rigtige borgereNye tal viser, at der i 2016 var 62.000 børn, der blev ramt af kontanthjælpsreformen.
En rapport fra SFI fra 2016 om fattigdom og afsavn viser desuden, at hvor langt størstedelen af de fattige lider afsavn, er der en betydelig gruppe, der lider basale afsavn. 16 pct. af de fattige har i perioder ikke råd til tre måltider om dagen. 15 pct. køber ikke lægeordineret medicin, fordi de ikke har råd. Og 42 pct. kommer af samme grund ikke til tandlægen.
Særligt kontanthjælpsmodtagere er hårdt ramt. Blandt fattige kontanthjælpsmodtagere var det 34 pct., der i perioder ikke havde råd til at spise tre måltider om dagen, og 19 pct., der havde undladt at købe lægeordineret medicin pga. økonomi. Det var vel at mærke før den nye kontanthjælpsreform.
Børn i fattige familier lider desuden oftere social afsavn end andre børn, herunder ikke at kunne gå til fritidsaktiviteter, ikke at kunne deltage i skoleudflugter, og ikke at kunne fejre fødselsdage med klassen.
Et nyt studie, som bl.a. Rockwoolfondens forskningsenhed står bag, konkluderer derudover på baggrund af tidligere erfaringer med reduktioner af kontanthjælpen, at disse betragteligt øger sandsynligheden for, at børn bliver placeret udenfor hjemmet, hvis moren er på kontanthjælp i mere end seks måneder. Dette tilskrives, at når familien bliver økonomisk klemt, kan det påvirke børnenes fysiske og psykiske opvækstmiljø.
På den baggrund kan man naturligvis spørge, om det er rimeligt at reducere ydelserne for nogle af de dårligst stillede danskere, især i lyset af den temmelig begrænsede beskæftigelseseffekt, som regeringen selv har forudsagt.
Kontanthjælpsloftet er den gale medicinI forbindelse med fremlæggelsen af kontanthjælpsreformen lagde daværende beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), ikke desto mindre vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at reformen vil sende flere i arbejde.
Der er imidlertid ikke enighed om effekterne på beskæftigelsen. En ny rapport fra Rådet for socialt udsatte konkluderer, at tidligere erfaringer med reduktion af kontanthjælpen tyder på, at der faktisk ikke er nogen sammenhæng mellem lavere ydelser og flere i arbejde. Det skyldes ikke mindst helbredsproblemer blandt kontanthjælpsmodtagere.
Rådets konklusion kom da heller bag på de økonomiske vismænd. Torben Tranæs udtalte i den forbindelse, at økonomiske incitamenter har »meget begrænset, om nogen, effekt på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere«.
Desuden er der, som de økonomiske vismænd har påpeget, en tendens til, at når kontanthjælpen sættes ned, så falder de laveste lønninger. Det betyder, at ambitionen om at sikre, at det kan betale sig at arbejde er svær at realisere ved at sænke kontanthjælpen.
DF revser kommuner: Sæt jer ind i 225-timersreglenRegeringspartierne har dog også lanceret et andet argument, nemlig at der ikke er grund til at bekymre sig om den fattigdom, kontanthjælpsreformen skaber. Joachim B. Olsen (LA) har i den sammenhæng fremført, at Danmark har verdens højeste kontanthjælp.
Problemet med det argument er bare, at Danmarks placering på en rangliste jo ikke fortæller os noget om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageres levevilkår er rimelige eller ej. Fattige kontanthjælpsmodtagere får ikke råd til dagens tredje måltid mad, eller til medicin, fordi modtagere af sociale ydelser er stillet dårligere andre stedet i verden.
Tilbage til danskernes vigende opbakning til kontanthjælpen. Det skal bemærkes, at den er målt, inden den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft. Men en måling, Wilke for nylig har foretaget for Avisen.dk, viser imidlertid, at 61 pct. af danskerne støtter et loft over kontanthjælpen.
Vi ved fra internationale undersøgelser, at opbakningen til forskellige typer af velfærdsydelser afhænger af, i hvor høj grad folk mener, at modtagerne fortjener ydelserne. Folk mener desuden, på tværs af de europæiske lande, at de mest fortjenestfulde modtagere er ældre, efterfulgt af syge og handicappede, efterfulgt af arbejdsløse, efterfulgt af indvandrere.
Bortset fra indvandrere kommer de arbejdsløse altså længst nede på listen. Der er desuden studier, der tyder på, at folks vurderinger af fortjeneste afhænger af faktorer som bl.a. ansvar (er modtagerne selv skyld i deres situation), hvor trængende de er - samt identitet (oplever man, at de er ligesom en selv).
Asocial blå blok bør skamme sigI forbindelse med kontanthjælpsmodtagere kan der være tale om et skred i forhold til vurderingen af, om de selv er skyld i deres situation. Mange mennesker kender ikke en kontakthjælpsmodtager, og deres vurdering vil derfor langt hen ad vejen afhænge af, hvordan kontanthjælpsmodtagere præsenteres i medierne. Her kan nogle få eksempler, der får meget opmærksomhed, spille en stor rolle, jf. f.eks. debatten om 'Dovne Robert' og 'Fattig-Carina'.
Identitet kan spille en rolle i forhold til synet på kontanthjælp af mindst to grunde. Dels fordi en stigende andel af kontanthjælpsmodtagere er indvandrere. Dels fordi middelklasseborgere begynder at se etnisk danske kontanthjælpsmodtagere som anderledes, fordi de oftest bor i 'Udkantsdanmark' og har en anderledes livsstil, der i stigende grad bliver dem påtvunget pga. fattigdom.
Denne udvikling er medvirkende til at trække tæppet væk under den solidariske, danske velfærdsstat.
fortsæt med at læse
