Det kan være farligt at genindsætte dyr, der ikke har været i naturen i årtusinder, skriver Thomas Søbirk fra Det Dyreetiske Råd.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Det kan være farligt at genindsætte dyr, der ikke har været i naturen i årtusinder, skriver Thomas Søbirk fra Det Dyreetiske Råd.

Thomas Søbirk Petersen

Professor vil have os til at klappe hesten: Der skal ikke leve vilde elefanter i Danmark

Vilde, eksotiske dyr kan være gode i den danske natur, men der bør være grænser.

Thomas Søbirk Petersen

Da bæveren i 1999 blev genindsat i den danske natur efter 2.000 års fravær, var det startskuddet til den nyeste trend inden for naturpleje og naturbevarelse. Herefter fulgte bisoner på Bornholm, vilde ponyer på Langeland, elge i Nordjylland og tanker om, at elefanter er en naturlig del af den danske natur. Hvad bliver det næste? Bjørne på Bakken, løver i Trolleskoven eller næsehorn på 5-øren?

Spørg til side. Det er altid let at gøre grin med nye ideer, der bryder med vanetænkningen. Men hvad pokker skal vi mene om naturprojekter, der genintroducerer dyr som førnævnte i den danske natur, og som af visse forskere bliver kaldt for rewilding?

Lad mig præsentere nogle argumenter for og imod rewilding.

At bisoner, elge og elefanter i den dansk natur kan fungere som en magnet for naturturisme er indlysende. Mange vil se giraffen og opleve en elg på nært hold i den danske natur.

Men det centrale argument bag ideen om rewilding er et ønske om selvregulerende naturpleje, hvor mennesket – ved at genudsætte ofte større pattedyr – søger at opretholde eller genskabe et økosystem med høj biodiversitet.

Det kan være bisoner, der græsser mindre intensivt end tamkvæg og således give mulighed for at flere planter kan gro frem af den danske muld. Men hvor spændende det end lyder med bison, elsdyr og elefanter i Danmark, er der især to bekymringer ved rewilding, der står centralt i den etiske debat.

For det første kan genindførelsen af store pattedyr som f.eks. en elefant, elsdyr, los og bison skabe konflikter mellem dyr og mennesker. Rewildingprojekter i andre dele af verden har medført stor lokal modstand.

F.eks. har ønsket om at genindsætte lossen i Skotland ført til en del protester blandt skotske fåreavlere og ornitologer, da de frygter tab af husdyr og sjældne fuglearter.

Trafikuheld med dødelig udgang er heller ikke ualmindeligt, når elge og mennesker lever sammen – f.eks. ved elgpåkørsel med bil. Elg og bison kan også skade land- og skovbrug ved at nedtrampe eller spise afgrøder og spire.

Men udfordringerne med tab af husdyr, alvorlige trafikuheld og ødelæggelse af afgrøder er ikke en nødvendig følge af rewilding. Ved genudsættelse af dyr kan man vælge at udsætte planteædere, der ikke direkte udfordrer husdyr og andre truede arter. Og for at imødegå alvorlige trafikuheld og ødelæggelse af afgrøder og skov kan man anvende hegn.

Danmark er for lille og koldt et land, til at elefanten ville kunne leve et godt liv i en dansk skov. Elefanter kan desuden forvolde meget alvorlig skade på andre dyr og materiel.

At genindsætte dyr, der ikke har været i den danske natur i årtusinder, er også potentielt farligt, da disse dyr kan overføre alvorlige sygdomme til andre dyr. Derfor er det vigtigt at følge alle rewildingprojekter på nært hold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ifølge professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet, er der observationer, der tyder på, at risikoen for at sprede sygdomme mellem genintroducerede arter og herboende arter er meget lille. For hvis risikoen var stor, ville vi allerede have set en spredning af sygdomme mellem de ofte eksotiske dyr i f.eks. danske dyreparker og de herboende dyr. Og det har vi stort set ikke.

Derudover kan man være bekymret for, at de genudsatte dyrs velfærd ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset, men i stedet bliver ofret i bestræbelserne på at pleje eller understøtte en mere selvregulerende natur. Hvordan bør vi f.eks. behandle de genudsatte dyr, når det nu er os, der har genintroduceret dem i naturen?

Skal vi fodre dyrene, hvis der ikke er føde nok under en streng vinter? Skal dyrene have adgang til læ for regn og blæst?

Dyreværnsfolk har været ude med riven efter det store rewildingprojekt ved Oostvaardersplassen i Holland. Vildheste, hjorte og vildkvæg er siden 1983 blevet udsat i det 5.600 hektar store område, som ligger ca. 50 km fra Amsterdam. Dyrene passer stort set sig selv.

Populationen af især hjorte er siden eksploderet, og i vinteren 2009/10 døde cirka 50 procent af dem. Billeder af forpinte og døende hjorte gik verden rundt. Vi skal selvfølgelig lære af de rewildingprojekter, der allerede findes, og vi skal være gode til at give de genindsatte dyr mulighed for at finde læ og føde og aflive dem, hvis de lider intenst.

Men med de projekter, der foreløbig findes i Danmark med genudsættelse af elge, vildheste og bisonokser, er der, bortset fra bæveren, tale om ganske små populationer af dyr, hvor dyrevelfærden ikke burde blive et problem. Der er cirka tolv elge i Nordjylland ved Lille Vildmose, ti bisoner ved Vorup Enge syd for Randers og syv bisoner ved Almindingen på Bornholm.

Det er udtryk for en sort-hvid tænkning at være enten for eller imod rewilding, da disse projekter kan være meget forskellige. Vi må tage stilling fra projekt til projekt. Men når det gælder elefanter i Danmark, bør vi klappe hesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark er for lille og koldt et land, til at elefanten ville kunne leve et godt liv i en dansk skov. Elefanter kan desuden forvolde meget alvorlig skade på andre dyr og materiel.

En elefant i den danske natur kan let komme til at opføre sig som en, ja, en elefant i en porcelænsbutik. Og mon ikke der findes andre og billigere løsninger på at værne om den danske natur end ved at udsætte elefanter?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden