Der er et yndigt land. Eller måske var der engang et yndigt land. Uden henkastet affald i skoven, pisgule skodder på gaden og kronisk lort under skoen. Bliver du stødt? Bevares. Men Danmark er blevet mit skraldeland.
Det er jeg virkelig ked af. Og jeg er ærgerlig over den måde, vi behandler vores offentlige rum. Som om den salte østerstrand skriger på vores ispapir og øldåser. De brede bøge forlanger at kunne smykke deres rødder med kondomer og konserves, alt imens hundelorte skal bugte sig i bakke og dale så plastikflaskerne har nogle at danse med. For hvorfor skulle man samle det op? Sådan har der jo altid set ud. Men er det virkelig sådan, gamle Danmark skal bestå?
