Lyt til artiklen
Jeg er ret sikker på, at når du en dag ligger i den etværelses med låg, i urnen som aske, eller hvordan du nu måtte ønske at komme herfra, så er du bedøvende ligeglade med det hylster, du engang kaldte din krop.
Fuldstændig røvligeglad. For hey, du er død. Du er væk. Du er her ikke mere. Men det er de, som venter på et organ. Og det er immervæk en smuk tanke at vende en meningsløs og pludselig død til noget, der rent faktisk giver mening. Livet. Giv det dog videre!
