Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højrefløjen kæmper mere mod skat end mod skatteskjul

De interesser, der ønsker at modarbejde stærkere regulering, mere gennemsigtighed og klogere beskatning, er ufattelig stærke.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Berlingskes chefredaktør Tom Jensen forsøgte den anden dag på sin blog ’at perspektivere lidt’, som han selv kalder det, over de sidste ugers debat oven på afsløringerne af de massive skatteskjul i Panama-skandalen.

Tom Jensens perspektivering er, at han har set en økonom, der på TV 2 har sagt, at den danske fælleskasse hvert år går glip af et sted mellem 3-5 milliarder kroner i tabte skatteindtægter på grund af skatteskjul i udlandet.

Det holder han op imod, at Danmark i 2016 har over 918 milliarder i skatteindtægter.

Ergo, er det i Tom Jensens perspektiv ikke et trussel mod velfærdssamfundet, som han korrekt citerer mig for at have skrevet. Nej, tværtimod er problemet, at det giver næring til at flere ’kapitalismeskeptikeres hovedkrav er højere skatter’. For ifølge Tom Jensen så er Panama-skandalen et eksempel på, at ’skattesnyd er et problem. Men det er et endnu større problem, at vi er i færd med at beskatte os selv halvt ihjel’.

Ja, det skriver han faktisk.

Hos CEPOS har man koncentreret indsatsen om at komme rådgivere og banker til forsvar. Hvis det ikke er ulovligt er det ikke et problem, lyder pointen fra tænketanken

Jeg tvivler ikke på, at Berlingskes chefredaktør Tom Jensen oprigtigt mener, at omfattende skattesnyd og skatteskjul er et reelt problem. Og endda et problem der både skal stoppes og bekæmpes.

Men man sidder stadig tilbage med følelsen af, at både for chefredaktøren hos Tante Berlingeren og for den sags skyld blandt en langt række andre politikere og meningsdannere på højrefløjen, så er det en hændervridende og nølende kamp imod skatteskjul og skattesnyd. For den egentlige kamp er imod selve skatten. Både når man ser på historikken i kampen mod skatteskjul. Og når man ser på reaktionerne.

Nogle er mere direkte end andre. På Facebook skrev formanden for Liberal Alliances Ungdom: ’Statsledere, rigmænd, sports- og filmstjerner - foren jer! Foren jer i kampen for et fair og retfærdigt skattesystem, hvor borgere over i alt i verdenen kan beholde flere af deres egne penge - ligesom I selv kan’.

Hos CEPOS har man koncentreret indsatsen om at komme rådgivere og banker til forsvar. Hvis det ikke er ulovligt er det ikke et problem, lyder pointen fra tænketanken. Det er jo åbenlyst rigtigt, men spørgsmålet er så, om man mener, det skal være ulovligt.

Derudover har der stort set været tavst fra de ledende folk fra Liberal Alliance og Venstre. Og det var også de to partier, der som de eneste ikke var en del af SR-regeringens skattelypakke, der blev vedtaget før valget i 2015. Og det var tilmed de to samme partier, der for et par måneder siden stemte sammen om et forslag, der skulle tilbagerulle de åbne skattelister, som er et af værktøjerne imod skattesnyd og skatteskjul.

Skatteminister Karsten Lauritzen har i de sidste uger, som han skal, taget sagen alvorligt. Men når det kommer til de konkrete værktøjer, er ministeren ikke meget for at sætte handling bag ordene. Regeringen vil ikke samarbejde med whistle-blowere, straffe rådgiverne eller sortliste skatteskjul-lande. For blot at nævne et par eksempler.

Både på Politikens Listen og flere steder på Facebook blev der i dagene efter afsløringerne joket med, at politikere på højrefløjen tager afstand fra skattesnyd på samme måde, som imamer tager afstand fra stening

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både på Politikens Listen og flere steder på Facebook blev der i dagene efter afsløringerne joket med, at politikere på højrefløjen tager afstand fra skattesnyd på samme måde, som imamer tager afstand fra stening. Det er uden tvivl karikeret, men ikke desto mindre er det ikke en overraskelse, at nogen kan sidde tilbage med den følelse efter de sidste ugers debat.

Men derudover tager Tom Jensen også fejl, når han vil perspektivere afsløringerne. Konflikten går ikke mellem, hvad vi opkræver i skat, og hvad nogle snyder for. Den går mellem, hvad vi betragter som retfærdigt. Og hvilket samfund vi gerne vil leve i.

Økonomen Gabriel Zucman har i den fremragende bog The Hidden Wealth of Nations regnet sig frem til, at det er op imod 8 pct. af klodens samlede velstand, der er gemt i skattely. Det beløber sig til næsten 50 billioner danske kroner. 80 pct. af det beløb bliver aldrig nogensinde beskattet.

Hvis man skulle være i tvivl, så er det temmelig mange penge. De gemte værdier er en blandt flere faktorer, som har fået uligheden i vesten til at eksplodere over de sidste 20 år. Og det er penge, der tages direkte fra de fattige i verdens svage stater. Fra europæernes velfærd. Og penge, der kunne bruges på at investere i fremtiden, så vi står stærkere over for klimaforandringer, folkevandringer og konflikter.

Dét er perspektivet.

I Danmark vurderer Nationalbanken, at der alene i år er gemt 131 milliarder kroner væk i skatteskjul-lande. Hertil kommer de omfattende brug af skuffeselskaber og mellemstationer, som både Luxleaks og Swiss-leaks afslørede. Uanset om fællesskabet går glip af fem milliarder kroner eller det firedobbelte, så er det en krone for meget.

Og det sætter et gevaldigt pres på den sociale kontrakt, som vores samfundsmodel bygger på. Hver gang et selskab eller en privatperson bryder den kontrakt, så har vi færre penge til de opgaver, vi gerne vil løse. Og når vi har færre penge til de opgaver, vi gerne vil løse, så falder kvaliteten. Og når kvaliteten falder, så smuldrer opbakningen bag den model, der i en historisk kontekst har vist sig at være eminent til at skabe et relativt lige, meget trygt og tillidsfuldt samfund. Altså det gode samfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er kampen imod skatteskjul en afgørende politisk kamp for stærkere regulering, klogere beskatning og mere gennemsigtighed. Men det er også værdipolitik. Om ret over for uret. Og om hvilket samfund vi gerne vil leve i.

Skatteskjul er en gigantisk udfordring. Og som med mange af tidens andre store kriser, er vi samme båd som resten af verden. Men de interesser, der ønsker at modarbejde stærkere regulering, mere gennemsigtighed og klogere beskatning, er ufattelig stærke. Derfor er der ingen grund til at tale udfordringen ned.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden