Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattesnyd hæmmer feministisk fremgang på mindst tre måder

Hvis kvinder i udviklingslande skal vriste sig fri af undertrykkelse, er skatteindtægter en helt afgørende forudsætning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage er medierne fulde af beretninger om Panama-lækagen og hvordan rige mennesker og store virksomheder har snydt groft i skat. Men der findes også helt andre typer af skattehistorier.

Jeg mødte for nylig Stella Agare fra Kenya, som fortalte, hvordan hendes tante, som i mange år arbejdede på en medicinalfabrik og betalte 35 procent af sin løn i skat, nu alligevel ligger dødssyg uden adgang til en hospitalsseng, fordi der ikke er penge i statskassen til et ordentligt sundhedssystem. Og Cecilia Mulenga fra Zambia, som kunne berette om en barndomsveninde, som var gravid i ottende måned og døde på vej til hospitalet, fordi der hverken var en ambulance eller et hospital i nærheden.

Deres historier viser, at manglende skatteindtægter i udviklingslande rammer kvinder særlig hårdt. Man kan sige, at skat og feminisme hænger sammen på (mindst) tre forskellige måder:

1) Momsen rammer skævt

Mange kvinder i udviklingslande er fattige og lider derfor under en skattelovgivning (og en implementering af denne) som tilgodeser rige mennesker mere end fattige mennesker.

Mange fattige kvinder betaler proportionalt set meget til statskassen via moms, afgifter og indkomstskat på lavtlønsarbejde.

Et skattesystem, hvor alle betaler deres del, er helt afgørende for kvinders rettigheder

Til gengæld får de ikke ret meget tilbage i form af lægehjælp, hospitaler, uddannelse, retssystem osv.

Når skattekassen mangler penge, fordi rige mennesker og virksomheder ikke betaler deres fair andel, må regeringer ty til indirekte skatter såsom moms, som rammer mennesker med lav indkomst meget hårdere end dem med høj indkomst.

2) Kvinder bærer velfærdsbyrden

Det er kvinder, som må gå i timevis for at hente vand, det er kvinder, som har brug for sundhedsydelser i forbindelse med graviditet, fødsel og opfostring af spædbørn. Og det er som regel piger, som ikke får en uddannelse, når en familie ikke har råd til at sende alle deres børn i skole.

Dertil er det ofte kvinder, som bærer byrden, når der ikke er et velfærdssystem til stede, idet kvinderne tager sig af børnene og de gamle og i det hele taget står for langt størstedelen af det ubetalte omsorgs- og husarbejde.

Et andet aspekt er manglende offentlig transport. Offentlig transport er typisk underfinansieret og dermed utilgængeligt for fattige kvinder. Men det, at kvinder kan komme omkring på sikker vis, er helt afgørende for at opnå adgang til job, sundhed og uddannelse.

3) Kvinder er låst fast i normer

Et mere grundlæggende opgør med kvindeundertrykkende kulturelle normer og kønsrollemønstre forudsætter, at kvinders rettigheder tages seriøst af staten, og at der sættes (skatte)midler af til at gøre det lettere for kvinder at bryde fri og kræve selvbestemmelse.

Kvinder er ilde stedt, hvis de forlader eller i det hele taget trodser deres mænd. Men hvis kvinder får en uddannelse, adgang til sundhedstilbud, ikke skal bruge al deres tid på børnepasning og ældrepleje, har de mulighed for at gøre op med undertrykkende kulturelle normer og selv bestemme over deres liv.

PETER HUMMELGAARD

Her er det også relevant at se på finansiering og praksis inden for politi og retsvæsen; eksempelvis hæmmes kvinders frie bevægelighed, fordi det ikke er sikkert for dem at færdes på gader og stræder, og vold mod kvinder i hjemmet straffes sjældent.

Derfor er et skattesystem, hvor alle betaler deres del, helt afgørende for kvinders rettigheder. Og her er det vigtigt, at vi i vores del af verden gør en indsats for at lukke de skattehuller og ændre de aftaler, der gør det muligt for multinationale virksomheder og rigmænd at snyde i skat.

Konsekvenserne af tingenes nuværende tilstand er chokerende.

Et enkelt eksempel fra Panama-lækagen viser det med al tydelighed: Et oliefirma betalte advokatfirmaet Mossack Fonseca for at undgå at betale 400 mio. dollars i skat i Uganda – et beløb, som er større end Ugandas samlede sundhedsbudget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden