Venstres arbejdsform har siden valget været taktiske manøvrer kombineret med en slags politisk gemmeleg, hvor partiet ikke vil fremlægge nogen sammenhængende, konkrete og finansierede bud på, hvordan Danmark skal udvikle sig.
Opskriften er altid at ligge i baghjul, afvente regeringens udspil og dernæst indtage en taktisk begrundet position egnet til at kaste grus i maskineriet. Spin og taktik i stedet for indhold. Vi kan kalde fænomenet ’den kalkulerende hængekøjepolitik’.
I dag er det 565 dage siden, at Lars Løkke var på talerstolen i folketingssalen. Bevæger man sig derop, skal man jo også påregne at få kritiske spørgsmål, og det vil Venstre for alt i verden undgå.
Nogle gange har Venstre ikke villet eller kunnet svare på spørgsmålene. Andre steder halter argumentationen mildest talt. Nu skriver jeg nogle af spørgsmålene her.
LÆS MERE
Løkke: Vi har skiftet standpunkt - men ikke holdningFørste spørgsmål: Hvad er Venstres løsning til de langtidsledige?
Omkring 20.000 af de langtidsledige, der stod til at ryge ud af dagpengesystemet, blev fyret, mens Løkke havde ansvaret her i landet. Regeringen har kombineret en række omfattende initiativer for jobskabelse med den dagpengeløsning, der holder hånden under de langtidsledige. Venstre er imod.
Men hvad vil Venstre så egentlig konkret gøre for dem? Indtil nu ingen svar.
Andet spørgsmål: Hvem skal betale for de massive skattelettelser, Venstre vil gennemføre? Bag teknikken i uenigheden om væksten i den offentlige sektor (0,6 pct. vs. nulvækst) ligger en forskel på 23 mia. kr., som regeringen vil bruge til at udvikle bl.a. sundhed, uddannelse, efteruddannelse og ældrepleje.
Med såkaldt nulvækst i det offentlige vil Venstre give de ca. 23 milliarder kroner årligt ud til skattelettelser i stedet – men med flere ældre, dyrere sygehusbehandlinger, behov for flere penge til uddannelse osv., så koster det jo desto mere andre steder i samfundet.
Så hvilke velfærdsområder skal holde for, Venstre? Eller vil I gøre som i nullerne – og bare grave hul i statskassen i stedet for at finansiere skattelettelserne fuldt ud?
Tredje spørgsmål: I en alvorlig tid for Danmark prioriterer regeringen fornuftigt skarpt i den offentlige sektor. Lønmodtagerne holder ansvarligt igen med lønstigningerne. Og der bliver gennemført moderniseringer og øgede krav – men altid med øje for den sociale balance.
Venstre vil omvendt skære kontanthjælpen for de meget socialt udsatte unge under 30 år ned til SU-niveau. Hvordan kan det være rimeligt samtidig med at ville give milliardærarvinger i familievirksomheder enorme skattelettelser?
Fjerde spørgsmål: Hvorfor må omverdenen ikke se, hvad Venstres ’store plan’ går ud på? Med vækstplanen skaber regeringen arbejdspladser lige nu og her (kombineret med de allerede øgede anlægsinvesteringer og den fastholdte lave rente). Venstre kalder det en ’ fin lille plan’ til sølle 92 mia. kroner.
Løkke bebudede så i et sjældent interview i Berlingske for nylig, at Venstre ville rulle massive reformer ud over Danmark, hvis de fik lov. ’Hvilke?’ – var journalistens berettigede opfølgende spørgsmål. Ingen konkrete svar. Hvad er det, vi ikke må høre om?
Femte spørgsmål: Har Venstre intet lært af finanskrisen? Nogle banker er blevet så omfattende involveret i vores økonomi, at staten ikke har råd til at lade dem gå ned. Især Danske Bank er ’too-big-to-fail’. Derfor vil regeringen øge kravene til bl.a. Danske Banks polstring for at sikre danskerne mod et ubærligt krak. Venstre er imod.
Jamen, hvordan vil Venstre egentlig sikre danskerne mod fremtidige kriser? Vil Venstre – som med Bankpakke 2 – stadig tænke mere på Danske Bank end på danskerne?
Claus Hjort om Venstres slingrekurs: »Jo, men der sker jo en modning ...«På alt fra økonomi, sundhedsområdet, folkeskolen, energi- og klimapolitikken og til transportområdet gennemfører regeringen ny politik og ikke altid populære prioriteringer. Et politisk arbejdsraseri til gavn for den almindelige dansker, for dansk økonomi og for kommende generationers velfærd.
Der er kommet styr på økonomien herhjemme – men vi er fortsat afhængige af, at også resten af verden kommer op i gear igen.
Spørger man ind til Venstres politik, er der kun sjældent svar. Lykkes det at lokke Venstres leder ud af hængekøjen, bliver han hurtigt tøsefornærmet, vrisser ad journalisterne eller søger tilflugt i udredninger om forskellen på, når Venstre skifter holdning, og når Venstre skifter standpunkt.
Det er, som om Lars Løkke mener, at Lars Løkke er hævet over alle andre i politik. Netop han skylder ikke svar. Nu prøver jeg så alligevel at spørge.
fortsæt med at læse
