Politiken spørger i dag mig og tre andre debattører om Danmark er et klassesamfund. Her er mit svar: Med S-togslinje E kan man bevæge sig fra Ishøj til Holte på mindre end tre kvarter. Holte ligger i den nordsjællandske kommune Rudersdal. Her lever borgerne i gennemsnit fire år længere end på Københavns vestegn. Forklaringen er klasseforskelle. Ishøj er en af de kommuner der har flest fattige indbyggere. Andelen af lavtuddannede og ufaglærte er høj. Og i lavtlønnede job bliver kroppen hurtigt slidt ned. Borgerne i Rudersdal hører derimod til blandt Danmarks rigeste. Selvfølgelig ser klassemodsætningerne anderledes ud i dag, end dengang direktøren gik med høj hat og cigar, og arbejderen var i blå kedeldragt. Men det betyder ikke, at skellene forsvinder. Tværtimod. DER ER grupper i samfundet, der i stigende grad tjener mere end det store flertal. Og der er en voksende gruppe, der lever i fattigdom - flere bliver sat på gaden, har ikke råd til at gå til tandlægen eller købe lægeordineret medicin til deres børn. Den seneste skattelettelse giver de rigeste ti procent en årlig gevinst på over 20.000 kroner, mens de fattigste ti procent må nøjes med 1.400 kroner om året. Men det er ikke kun den økonomiske opturs goder, der er blevet skævt fordelt. Det er konsekvenserne af nedturen også. Tusindvis af lønarbejdere har mistet deres arbejde. Knap 8.000 unge står uden praktikplads. SÆRLIGT sårbare over for arbejdsløsheden er de flygtninge og indvandrere, der ønsker sig sikkerhed omkring tilværelsen i Danmark. Mister de jobbet, mister de samtidig adgangen til en permanent opholdstilladelse. Derved har VKO skabt sig et effektivt redskab til at holde lønnen nede - en underklasse af udlændinge. Det er naturligvis et problem for den enkelte udlænding, men det er sandelig også et problem for alle de arbejdstagere, som skal konkurrere med kolleger, der presses til at acceptere lusede lønninger og elendige arbejdsvilkår. Alligevel nægter regeringen at sætte gang i de offentlige investeringer. Først lænsede man statskassen gennem skattelettelser, og nu taler Løkke så om »nødvendige nedskæringer«. Indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder har til Information udtalt, at han er fløjtende ligeglad med, om han bliver behandlet på et offentligt eller et privat sygehus. Naturligvis. Med både skattelettelse og ministerpension i hus behøver han ikke bekymre sig om forringelserne af vores fælles velfærd. Som sagt: Ikke alle rammes af nedturens konsekvenser. PÅ BARE tre kvarter med linje E fremtræder klasseforskellene konkret - og påtrængende. Men for det politiske flertal er det ikke en prioritet at få bugt med skellene. ' Da Fogh kom til, erklærede han klassekampen for død. Men siden 2001 er der ført spillevende klassepolitik. Oppefra. 1. maj er en glimrende anledning til at svare igen.