0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er bare bryster

Johanne Schmidt-Nielsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Indkøbsseddel: en liter mælk, en ny trøje og et par nye bryster.

En aktuel reklame på de københavnske bybusser stiller spørgsmålet ”Nye bryster?” og fortæller, hvor de kan købes. Reklamen glemmer imidlertid at gøre opmærksom på, at til forskel fra mælk og nyt tøj, så kræver et par nye bryster væsentlig mere end et smut i Netto eller en tur i tøjbutikken.

”Et par nye bryster” er et kirurgisk indgreb, der foretages under fuld narkose og som ved alle andre operationer, er der risiko for fremtidige komplikationer. Der kan være vældig gode grunde til at få foretaget en brystoperation. De oprindelige bryster kan være fjernet efter sygdom, eller de kan være årsag til fysisk eller psykisk gene for kvinden – uanset om de er store eller små. Derfor hører oplysninger omkring brystoperationer vel også snarere hjemme i en informationsfolder hos lægen, end på en københavnsk bus fra Islands brygge til Buddinge Station.

Det perfekte par

I øvrigt er det ikke et hvilket som helst par bryster, der pryder reklamen. Nix, det er et par unge, struttende bryster – indbydende præsenteret i profil og sort/hvid, så kontrasterne bliver fremhævet. Brysterne flugter ret præcist mainstream-forestillingen om ”det perfekte par”. Og netop drømmen om perfektion er vel dybest set, hvad reklamen handler om. Kropslig perfektion – og dermed også en forestilling om den perfekte seksuelle fremtoning. For det er sandsynligvis ikke fremtidig amning, der henvises til, når spørgsmålet ”nye bryster?” stilles.

Måske burde indkøbsseddelen i virkeligheden lyde: en liter mælk, en ny trøje og ”perfekt seksuel fremtoning”.

Og hvad så?

De fleste, der har haft bare en smule omgang med bryster, ved imidlertid, at der næppe findes to par, der er ens. Og at de kan være fine i forskellige former og størrelser. Alligevel bliver forestillingen om de perfekte bryster klasket i hovedet på os over det hele – i gadebilledet, på tv, på film osv.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv: Og hvad så? Tjah, den eneste årsag til, at der findes reklamer, er at de virker. Og jeg synes sådan set, det er en skam, hvis flere og flere vælger at lægge sig under kniven, fordi de er hoppet på den perfektions-pushende plastickirurgs fortælling om, at man kun kan være perfekt på én måde. Antallet at brystoperationer er stødt stigende – i dag opereres ca. 4000 kvinder årligt i Danmark. Jeg synes i øvrigt også, at det er en skam, hvis flere og flere går rundt og bliver kede af, hvordan de ser ud, fordi de alt for mange gange har fået at vide, at det perfekte er dét, der hænger på bussen.

Facebook og ny pik?

For resten er det ikke en legemsdel fra et hvilket som helst køn, der pryder busserne fra Bryggen til Buddinge. Det er en kvindelig legemsdel, der som bekendt er tillagt en hvis seksuel betydning.

Facebook-gruppen ”Brysterne på bussen” har illustreret pointen klart og præcist. Aktionsgruppen kontaktede nemlig firmaet, der sælger reklamepladsen og spurgte, om de kunne indrykke en ”ny pik?”-reklame. Sådan nogen kan jo også opereres større eller mindre, og der findes ganske givet også en mainstream-forestilling om pik-idealer. Reklamefirmaet svarede nej: Pikke kan ikke pryde busser. Det kan bryster derimod.

Kvinderne bag Facebook-aktionen har dog lavet en lille billedemanipulation:

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden