Det vrimler med myter i efterlønsdebatten. I denne uge tager jeg dem op til kritisk eftersyn her på bloggen. I går tog jeg fat på myten om den veluddannede og kernesunde efterlønsmodtager . Nu er turen kommet til myte nummer 2. Myte #2 Efterlønnen skal afskaffes for at sikre hænder til fremtidens arbejdsmarked Det mest udbredte argument for at afskaffe efterlønnen er, at vi på grund af den demografiske udvikling får brug for flere hænder på fremtidens arbejdsmarked. At der populært sagt bliver for mange ældre og for få unge, og at vi derfor må trække os senere tilbage. Argumentet virker temmelig absurd i en tid, hvor ledigheden er højere end i mange år. Statsministeren nævnte i sin nytårstale sygeplejerskerne som en af de grupper, der bør blive længere på arbejdsmarkedet. Men for det første er det faktisk kun 1 ud af 10 efterlønnere (11,7 %), der (ligesom sygeplejerskerne) har en mellemlang uddannelse. Og for det andet må Lars Løkke Rasmussens melding virke temmelig provokerende for de mange sygeplejersker, der er blevet fyret over de seneste par år. Lige nu er der omkring 170.000 arbejdsløse. For de mange, der står i kø til et job (ikke mindst det stigende antal unge ledige), må den evige snak om mangel på hænder skurre i ørene. Så længe vi har unge arbejdsløse, er det især tåbeligt at blokere for, at nedslidte kan trække sig tilbage. Og apropos ungdomsarbejdsløshed: Efterlønnen var oprindeligt og er stadig et bolværk imod høj ungdomsarbejdsløshed. I Sverige, hvor man ikke har en efterlønsordning, er der godt nok højere erhvervsfrekvens blandt de 60-65-årige. Til gengæld har man en ungdomsarbejdsløshed på omkring 20 %. Det vil sige, at hver femte unge svensker står uden job. I Danmark er ungdomsarbejdsløsheden på omkring 12 % - et alt for højt tal, der risikerer at vokse yderligere hvis efterlønnen afskaffes. Bliver der mangel på hænder i fremtiden? Det er rigtigt, at arbejdsstyrken ændrer sig, når de store generationer går på pension, og små generationer skal tage over. Men udfordring er mere overskuelig, end regeringen fremstiller den. Ifølge de økonomiske vismænd er det kun i de kommende 10 år, at der er et skævt forhold mellem det antal, der forlader arbejdsmarkedet, og antallet af nytilkomne - herefter kommer der balance igen. I alt betyder skævheden, at arbejdsstyrken svinder ind med 80.000 personer. Lige nu står 170.000 personer i kø til et arbejde. Men selv hvis der skulle blive reelt mangel på hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, er der langt mere fornuftige løsninger end en asocial afvikling af efterlønnen. • Nedbring sygefraværet: Lad os få nedbragt sygefraværet. Antallet af personer på sygedagpenge svarer til 80.000 årsværk. Der er simpelthen behov for, at arbejdsgiverne tager større ansvar for medarbejdernes trivsel. Det vil også medføre, at færre må trække sig helt ud af arbejdsmarkedet som følge af for eksempel stress-relaterede sygdomme. • Ret til fuldtid Lad os give de mange offentligt ansatte, der er på tvungen deltid, ret til fuld tid. Især i ældreplejen er mange på tvungen nedsat tid. I alt er der 670.000 deltidsansatte på arbejdsmarkedet. Hvis bare 100.000 af dem går fra en arbejdsuge på 28 til 37 timer, vil det give 25.000 årsværk. • Bedre seniorordninger Lad os lave seniorordninger, der gør det muligt at blive på arbejdsmarkedet, selvom man ikke længere kan levere 100 %. Det er der faktisk rigtig mange, der ønsker sig. HK offentliggjorde i november 2010 en undersøgelse om medlemmernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Her kan man læse, at en lang række forhold på arbejdspladsen er afgørende for, hvornår man vælger at trække sig tilbage. Blandt de faktorer, der kan få HK'erne til at blive længere, er: - Tilbud om nedsat tid eller ekstra ferie - Mulighed for at skifte til et mindre stressende arbejdsområde - Mulighed for at få arbejdsopgaver, der ikke kræver et vildt arbejdstempo - Ledere med forståelse for seniorers kompetencer • Flere unge i uddannelse Hver femte i en ungdomsårgang gennemfører aldrig erhvervsskolen, handelsskolen eller gymnasiet. Det er et problem, eftersom ingenting tyder på, at der bliver flere ufaglærte arbejdspladser i fremtiden. Tværtimod. Der er derfor stor fare for, at mange af disse unge ender i arbejdsløshed i stedet for at bidrage på arbejdsmarkedet. At få et ungt menneske ind på arbejdsmarkedet giver langt flere år end at få en 62-årig til at arbejde fem år mere. Lige nu mangler ca. 8.000 unge en praktikplads. En af løsningerne på det problem er at stille krav til de private virksomheder, som kommuner, regioner og stat samarbejder med. Vi skal kræve, at de virksomheder løfter deres del af uddannelsesansvaret ved at oprette praktikpladser. Disse forslag, der grundlæggende handler om at skabe et mere rummeligt og menneskevenligt arbejdsmarked, vil tilsammen betyde, at vi ikke kommer til at mange hænder. Men de har også det til fælles, at de ikke rammer socialt skævt, at de bygger på frivillighed, og at de lægger større ansvar hos arbejdsgiverne. Noget som hverken Løkkes efterlønsreform eller S og SF's 12 minutter kan prale af. Myte-slagteriet fortsættes på bloggen i morgen... Hvis du har lyst kan dufølge mig på Facebook