Lars Løkke skød det nye år ind med endnu et angreb på den solidariske velfærd: efterlønnen skal afskaffes. Fremover skal postarbejderen cykle rundt med post, til hun fylder 70. Men der var noget, statsministeren glemte at fortælle. I store annoncer har regeringen proklameret, at en afskaffelse af efterlønnen vil skabe titusinder af nye arbejdspladser. Hvor de skal komme fra, har Løkke til gengæld ikke brugt energi på at forklare. I en tid, hvor arbejdsløsheden har bidt sig fast, og langtidsledigheden er eksploderet, ville det ellers være på sin plads. Hvordan finder regeringen job til de mange ældre, som i fremtiden skal snydes for deres efterløn? Hvordan ved vi, at de ikke ender bag i arbejdsløshedskøen sammen med alle de andre? Regeringens svar er simpelt: hvis flere udbyder deres arbejdskraft, vil der helt automatisk opstå nye job. Eller sagt på en anden måde: mere arbejdsløshed skaber mindre arbejdsløshed. Det lyder måske sært. Men Løkke, Vestager, Samuelsen, Barfod og alle de andre efterløns-afskaffere har en forklaring. De er bare ikke vilde med at tale om den. Beskeden til lønmodtagerne er ellers ligetil - lønnen skal ned. Er du i tvivl, om det virkelig kan passe, så spørg de økonomiske vismænd. For mens Løkke går rundt og putter med sandheden, er overvismand Hans Wittha-Jacobsen anderledes åbenmundet. Først forklarede han i Søndagsavisen, hvorfor et øget arbejdsudbud skaber flere arbejdspladser: " Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken vokser, kommer der også flere i arbejde. Ikke på én gang, men økonomien vil tilpasse sig hen ad vejen - blandt andet fordi der sker et pres på lønnen - så efter en tilpasningstid vil folk komme i arbejde." Og et par dage efter satte han trumf på: "Forestil dig, at der kom et skib og satte 200.000 nye danskere af på kajen i morgen. De ville selvfølgelig i første omgang være arbejdsløse, men deres efterspørgsel efter arbejde ville føre til, at lønnen falder. Det vil føre til, at arbejdsgiverne kan ansætte flere." I et anfald af ærlighed fik overvismanden - en af hovedarkitekterne bag den beregningsmodel, som regeringens efterlønsplan bygger på - altså skåret budskabet ud i pap. Når regeringen fortæller os, at en afskaffelse af efterlønnen skaber arbejdspladser, er det fordi man regner med, at lønningerne bliver presset. Resultat: Arbejdsgiverens overskud vokser, og han kan derfor på længere sigt ansætte flere (og billigere) medarbejdere. Om opskriften virker, er imidlertid tvivlsomt. Mange europæiske lande har i de seneste år oplevet faldende lønninger, uden det har medført fald i ledigheden. Og selv hvis planen virker, skal man altså vide, at regeringens vej til økonomisk genopretning vil føre både til en lang periode med endnu højere arbejdsløshed og til et fald i reallønnen. Et par meningsmålinger har vist, at der er opbakning til Løkkes efterlønsreform. Gad vide, om resultatet ville være det samme, hvis Lille Lars havde været mand nok til åbent at fortælle danskerne: I skal ned i løn. Bragt som klumme i Ekstra Bladet 19. januar 2011Du kan følge mig på Facebook her