POLITIKERE STÅR i kø for at råbe strengere straffe, når skyderier eller brændende biler rammer avisernes forsider. Hvis strengere straffe rent faktisk virkede, ville Kina, Saudi-Arabien og Iran være verdens tryggeste samfund. Det er som bekendt ikke tilfældet. Normalt bunder politiske forslag og ideer i en eller anden form for sagkundskab. Men når det kommer til retspolitik, er al sund fornuft forduftet. Budskabet fra kriminologerne er klart: Hårdere straffe har ikke en forebyggende effekt og skaber ikke mere tryghed i gaderne. Med undtagelse af f. eks. økonomisk kriminalitet forholder det sig nemlig ikke sådan, at potentielle gerningsmænd foretager en rationel cost-benefit-analyse, inden de begår en kriminel handling. Fængsler uddanner til kriminalitet Til gengæld ved vi, at man lærer andet end at samle klemmer og spille bordfodbold i spjældet. Længere fængselsstraffe kan være direkte kontraproduktive i forhold til at bekæmpe kriminalitet. En sammenfatning af 400 forsøg med 40.000 unge har vist, at man kan mindske tilbagefaldet til kriminalitet med ca. en tredjedel gennem beskæftigelsesmuligheder - mens man ligefrem øger tilbagefaldet med ca. en fjerdedel gennem anvendelse af barske afsoningsforhold. SPORTEN MED at kræve strengere straffe startede i 90' erne. Begrundelsen var, at befolkningen krævede det - hensynet til befolkningens retsfølelse måtte føre til skærpelser. Men netop retsfølelsen er en yderst vanskelig størrelse at måle. Spørger man folk, om de ønsker strengere straffe, siger størsteparten ja tak. Præsenterer man de konkrete sager og sætter ansigt og baggrund på både offer og gerningsmand, ønsker de fleste at straffe mildere, end dommerne ved domstolene rent faktisk gør. Det folkelige ønske om strengere straffe er altså en sandhed med modifikationer. Der er ingen tvivl om, at staten i et vist omfang skal påtage sig at ' hævne' forbrydelser, på offerets vegne. Og der er ingen tvivl om, at mennesker, der er direkte til fare for andre, bør hindres i at skade andre mennesker, vedat man isolerer dem fra fællesskabet. Men det afgørende må dog være, at vi mindsker kriminaliteten. Oppositionen svigter DET VILLE ikke være så problematisk at kræve strengere straffe, hvis det bare virkede. Enten ved at afskrække fra kriminalitet eller ved, at folk, der blev straffet strengere, afholdt sig fra at begå ny kriminalitet. Men det gør det altså ikke. Tværtimod. Derfor kan det ikke komme som en overraskelse, at VKO-flertallets strammerpolitik ikke har skabt tryghed. For det er forebyggelsen og den sociale indsats, der virker. Det er til gengæld overraskende, at flere oppositionspartier har lagt sig i slipstrømmen på regeringens strammerkurs og i enkelte tilfælde endda overgår regeringsflertallet og Peter Skaarup i fantasifulde krav til hårdere afstraffelse. At oppositionspartier hopper på hardliner-vognen, skyldes nok, at man er bange for, at kravet om forebyggelse ikke kan matche højrefløjens populistiske krav om endnu mere straf. Men det er faktisk ikke så svært, for budskabet er ganske simpelt: reel tryghed i morgen - kræver forebyggelse og social indsats i dag. Indlægget blev bragt i papir-avisen i går. Her til debat /Johanne