SKANDALEN OM IT Factory er naturligvis en lækkerbisken for både sensationshungrende og seriøse journalister. Svindel i milliardklassen, smukke kvinder, rockere, eksklusive lejligheder, mailsex, luksusbiler, flugt over hals og hoved. Hver dag flere pikante detaljer i dramaet, der i det hele taget ikke er for børn. For nu at citere en af de uheldige spekulanter, komikeren Finn Nørbygaard. Hele Danmark blev – ser det ud til – snydt af Stein Bagger. Hvad kan vi i medierne lære af det? Her på Politiken gik bølgerne de første dage højt på den interne efterkritik. Vi havde ikke historien på forsiden. Det var, mente en del journalister, en helt forkert disposition. Hele Danmark talte jo om Stein Bagger og hans fidusfinanser. »Da sagen brød løs, var vores økonomiredaktion ramt af sygdom. Så vi manglede en flok journalister, der kunne løfte historien frem til avisens forside. Vores netredaktion var heldigvis på toppen fra starten«, siger nyhedschef Anders Krab-Johansen. »Det er en utrolig vigtig historie i sig selv – et symbol på finanskrisen. Men efter et skidt første døgn har både økonomi- og kriminalredaktionen arbejdet i døgndrift, så de kunne hamle op med konkurrenternes langt større erhvervsredaktioner«. Så her på Rådhuspladsen: vi kan i hvert fald lære ikke at undervurdere potentialet i en historie, hvor Politiken kommer helt sidelæns ind. For det gjorde vi. Inden skandalen ramte spalterne 2. december, havde vi de forløbne to år først og fremmest omtalt IT Factory som sponsor for et cykelhold (12 gange) og nævnt firmaet i omtalen af Asger Jensbys 60 års fødselsdag 1. februar i år. Ingen af Politikens journalister havde interesseret sig nærmere for mirakelfirmaet i Jægersborg. LAD OS TAGE spørgsmålene i rækkefølge: Skal vi nævne navnet på den formodede svindler og alle andre medvirkende? Ja. Et bedrageri i milliardklassen begås ikke af den 41-årigge n.n. , men af den 41-årige Stein Bagger. Flere af de øvrige medvirkende har holdt pressemøder og har i det hele taget som Finn Nørbygaard holdt høj profil i offentligheden. Som i sin tid Peter Brixtofte må de finde sig i at optræde under fuldt navn under hele efterforskningen. Samtidig skal vi huske det gamle princip om, at ingen er skyldig, før han/hun er dømt. Der er grund til at tro, at Stein Bagger er en bedrager. Men foreløbig er han kun mistænkt. Det samme er Asger Jensby – om end blot for skattesvindel. Så vi gik altså over stregen, da vi forleden skrev om Stein Baggers karrusel og aftaler, som om det er en afgjort sag. Vi ved ikke, hvad han gjorde, og om han var alene om det. Vi tror det. BURDE PRESSEN have opdaget svindelnummeret hurtigere? Måske. Nu var journalist og blogger Dorte Toft og Computerworld faktisk på sporet. Stillede alle de rigtige spørgsmål så vedholdende, at Stein Bagger via en advokat prøvede at få Dorte Toft til at dementere. Ellers er journalister i samme situation som bankernes udlånsafdelinger. Er der fine regnskaber med egenkapital og rene revisorerklæringer, kan man kun med specialkendskab komme videre. Der var ingen advarselslamper. Man kunne ønske sig skrappere revisorer. Enron krakkede 2001 med et tab på over 20 mia. kroner trods en blank erklæring fra revisionsfirmaet Arthur Andersen, der knækkede halsen på skandalen. Siemens er midt i en bestikkelsesaffære til 10 mia. kroner, som revisionsfirmaet KPMG ikke opdagede. KPMG opdagede heller ikke, at den reelle omsætning i IT Factory kun var ganske få procent af det samlede leasingcirkus. Da Nordisk Fjer krakkede 1991, havde selskabet skiftet revisorer otte gange og regnskabsprincipper 32 gange på seks år. Det var en advarselslampe med stærke blink. Ellers er vi journalister nødt til i almindelighed at stole på revisionserklæringer. Vi har ikke andet. Vi kan højst sige, at resten af medierne ikke var hurtige nok til at lugte den lunte, som Dorte Toft holdt glødende. GIK MEDIERNE helt i selvsving? Nej. Der er som nævnt stof til både kulørte film og romaner i sagen, men jeg synes også, den rummer mange seriøse elementer. Næsten alle de mange artikler og indslag i de elektroniske medier rummer enten substans eller så farverige elementer, at publiceringen er berettiget. Stein Bagger rejste sig fra middagsbordet, sagde »et øjeblik« og forsvandt op i den blå luft. Hallo. Det taler da til min fantasi, og jeg er som læser ked af, at Politiken ikke fik givet den fuld skrue på dag 1. Det gjorde så til gengæld politiken.dk., hvor artiklerne ugen igennem var de mest læste. Det er en sag, hele Danmark taler om. Den internationale finansboble brister i vores egne stuer. Jeg kan se mange langsigtede konsekvenser af sagen: Hvordan er det med bestyrelsers ansvar? Hvordan er det med sammenblanding af direktion og bestyrelse? Hvordan skal leasingkontrakter indgå i regnskaber og – ikke mindst – i de offentliggjorte regnskaber? Hvad gør bankerne for ikke igen at falde for charmerende spekulanter? Der må – eller burde – være en større selvransagelse i gang i revisorkredse. Hvad kan vi gøre for at opdage den type svindel? Er vi blevet for dårlige til at sige fra? Politikerne bør også afvente forundersøgelser og domme med spænding: Kan vi sikre både forbrugere, investorer og arbejdspladser bedre? IT Factory er en sag, mange bliver fattigere af. Forhåbentlig bliver vi alle klogere.